Prøv avisen
Kiosken

Tysk og italiensk presse i krig: Var det en redningsaktion eller kriminel handling?

Tyske Carola Rackete, kaptajn og aktiv i ngo’en Sea-Watch, er blevet symbol på tiltagende krise mellem Tyskland og Italien om håndteringen af nødstedte og migranter på Middelhavet. – Foto: Guglielmo Mangiapane Reuters/ Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Selvom antallet af migranter, der krydser Middelhavet i 2019, slet ikke er på højde med de tal, man så under flygtningekrisen i 2015, bliver migrationsruterne ved med at skabe debat

MANGE danskere daser netop nu ved Middelhavet. Havet, der igennem årtusinder har forbundet lande og religioner. Afrika, Asien, Europa. Det er her, det hele mødes, fra oldtidens karavaneveje til nutidens migrationsruter.

Og det er lige præcis dem, der bliver ved med at skabe debat – migrationsruterne. Selvom antallet af migranter, der krydser Middelhavet i 2019, slet ikke er på højde med de tal, man så under flygtningekrisen i 2015, er migrationsdebatten ingenlunde kølet ned. Netop nu er der i de internationale medier stor fokus på de ngo’er, der opsamler migranter og flygtninge i havsnød og sejler dem til en sikker havn i Europa. Og det er jo en ubetinget god gerning.

Eller hvad?

Nu har debatten fået et nyt symbol, tyske Carola Rackete, kaptajn for ngo’en Sea-Watch, der sejler med redningsbåde i Middelhavet. I juni reddede skibet 40 migranter fra druknedøden. Skibet blev nægtet landgang af det italienske kystpoliti, men til sidst valgte kaptajnen i trods at lægge til kajs i Lampedusa.

Indenrigsminister Matteo Salvini kaldte straks kaptajnen for en ”pirat” og udtalte i Libero, at landsætningen må betegnes som en ”kriminel gerning, en krigserklæring”, hvorefter Rackete røg i husarrest. Salvini tweetede i triumf: ”Ulovlig kaptajn arresteret. Piratskib beslaglagt. Bøde til en udenlandsk ngo. Immigranter distribueres til andre europæiske lande. Mission fuldført.”

Andre mediers udlægning er snarere i tråd med Sea-Watchs egen version som opsummeret på dets hjemmeside:

”Hverken EU-Kommissionen eller nogen europæisk regering kunne finde en løsning for de 40 overlevende ombord på ’Sea-Watch 3’. Da det kom til stykket, var det Carola Rackete, som både var tvunget til og villig til at tage ansvaret og sejle folk i sikkerhed. Hun gennemtrumfede de reddede menneskers rettigheder og fik dem bragt i sikkerhed.”

Få dage efter blev Rackete løsladt af den lokale dommer. Men Salvini nægter at anerkende Rackete som en humanitær heltinde. Under en offentlig debat sagde han spydigt: ”Kaptajnen er venstrefløjens helt, født rig som en hvid kvinde, der burde udføre frivilligt arbejde i Tyskland i stedet for at tage 40 mennesker til gidsel i flere uger.”

Nu har Rackete lagt sag an mod Salvini. Som hendes advokat udtaler til La Repubblica:

”Det er Salvini, der får hadet til at flyde over. At stævne ham for ærekrænkelse er en måde at sætte en stopper for de her angreb på.”

Hændelsen har ført til en mindre aviskrig mellem Italien og Tyskland. Tyske Bild kunne således bringe en stor artikel med overskriften ”Pøbel-angreb mod tysk kaptajn”. Pøbelen er det italienske folk, anført af demagogen Matteo Salvini, og offeret er en ung tysk kvinde.

Selv regeringskritiske italienske medier har svært ved at sluge den slags. Il Giornale svarer igen:

”Berlin ser os som en ’pøbel’, men de egentlige skurke er dem selv. Endnu en gang læsser de en europæisk krise i hovedet på os, alt imens de overtræder et utal af nationale og internationale love.”

Et nyt sikkerhedsdekret, der har til sigte at holde skibe med migranter væk fra Italien, er netop i disse dage under høring. Under høringen sagde Giorgia Linardi, juridisk rådgiver for Sea-Watch, ifølge La Repubblica: ”Vi beder indenrigsministeren om at gøre sin pligt og beskytte menneskers liv og rettigheder, om han bryder sig om det eller ej, i respekt for lovene og for den internationale ret”.

Men tvinger den internationale ret Italien til at tage imod skibe med migranter? Den italienske jurist Paolo Busco udtaler i et interview til Corriere della Sera, at Italien er forpligtet til at yde hjælp til nødstedte på havet, men ikke til at åbne de italienske havne, og at regeringen ikke bryder med de internationale konventioner. To dage senere kunne Corriere della Sera bringe en artikel underskrevet af 21 førende jurister på området, der sagde det modsatte:

”Hvordan kan en stat udøve assistance til et skib fuld med mennesker i havsnød uden at tillade dem at lægge til kajs?”. Busco svarer i et åbent brev tilbage, at det er ”illusorisk at forestille sig, at migrationsfænomenet kan reguleres via konventioner, der havde et helt andet sigte”. Busco hævder, at de gældende love og konventioner blev lavet for 50 år siden med henblik på skibe og mennesker i havsnød og ikke tager højde for den situation, Italien og Europa står over for nu, hvor der næsten dagligt bliver sendt skibe af sted fra de libyske kys-ter, og hvor havsnød nærmest er en kalkuleret del af rejsen.

Det sidste ord er ikke sagt. Og i weekenden lagde endnu et fartøj til kajs i Lampedusa med 41 migranter ombord.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.