SIDEN DEN første tv-debat mellem den demokratiske præsident, Barack Obama, og udfordreren, republikaneren Mitt Romney, har der været meget fokus på de to kandidaters stil, og det er der ikke noget at sige til i betragtning af den store forskel mellem dem.
Fulgte man duellen, kunne man ikke blive andet end målløs over, hvordan den ellers stilsikre og energiske Obama trådte ved siden af. Han var tøvende og usikker og kom slet ikke klart igennem med sit politiske program.
LÆS OGSÅ: Nyhedsanalyse: Valgdramaet i USA spidser til
Romney overraskede alle ved både at være meget offensiv, ved at være præcis i sin kritik af præsidentens fire år i embedet og ved at være i stand til at tegne et billede af, hvad han selv har at byde på som alternativ.
Opgørelser viser, at selvom Romney sammenlagt talte fire minutter mindre end Obama, så brugte han i omegnen af 500 ord mere. Det siger noget om forskellen i tempo mellem de to præsidentkandidater.
Der har været mindre fokus på tv-debattens politiske substans, men også på dette område skete der noget, som er værd at hæfte sig ved. Romney rykkede i debatten, der foregik i Denver, ind mod midten i amerikansk politik, og dét har han gjort endnu mere i dagene efter duellen.
I DEN ØKONOMISKE politik nedtoner han nu behovet for dramatiske besparelser for at nedbringe USAs budgetunderskud, og han siger, at han ikke længere vil give skattelettelser til rige amerikanere.
I spørgsmålet om Obamas sundhedsreform, som Romney tidligere i meget bastante vendinger har lovet at ophæve helt og holdent, bløder han også op. Nu vil han gerne bevare visse elementer af den omfattende reform.
Illegale indvandreres status er et problem, som virkelig deler USA, og den republikanske kandidat har hidtil i valgkampen krævet en hård linje: Illegale indvandrere må ikke opnå rettigheder som borgere. Men også her er han i skred.
LÆS OGSÅ: Michael Ehrenreich: Tv tvinger Obama og Biden i offensiven
Sidst, men ikke mindst, er han i bevægelse på værdipolitikken. Indtil nu har Romney krævet begrænsninger i adgangen til abort, men i et avisinterview i denne uge sagde han, at det alligevel ikke er en del af hans politiske program.
BEVÆGELSEN IND mod midten er en klassiker i amerikanske valgkampe. Efter primærvalgene, hvor målgruppen for henholdsvis demokrater og republikanere er det pågældende partis egne tilhængere, handler det i den efterfølgende rigtige valgkamp mest om midtervælgerne.
For overhovedet at blive sit partis præsidentkandidat måtte Romney i foråret besejre republikanske rivaler, som stort set alle lå til højre for ham. Det gjorde han ved selv at bevæge sig mod højre i forhold til perioden som guvernør i delstaten Massachusetts. At gøre det modsatte på nuværende tidspunkt i valgkampen er ikke uden risiko. Gør han det for meget, vil trofaste republikanske kernevælgere overveje at slå hånden af ham som utroværdig og blive hjemme på valgdagen.
Romney-lejren satser imidlertid på, at længslen efter at blive af med den siddende præsident er tilstrækkelig stærk blandt kernevælgerne til at modstå tvivlen. Lykkes det tillige republikaneren at kæmpe sig tilbage i valgkampen, som det er sket nu med forbedrede meningsmålinger, stoler man på, at kernevælgerne vil blive i folden, når man trods alt kan fornemme en sejr inden for rækkevidde. Desuden satser man på vicepræsidentkandidaten, Paul Ryan, som i nat var i ilden mod den nuværende vicepræsident Joseph Biden. Ingen kan være i tvivl om, at Ryan er solidt forankret på partiets højrefløj, og det håber man kan holde kernevælgerne i ro.
MEN DER ER også en anden risiko, nemlig at Obama-lejren vil slå ned på Romneys nye politiske kurs. I 2004 havde George W. Bush stor succes med at fremhæve, at demokraten John Kerry havde skiftet standpunkter. Han blev kendt som en flip flopper.
Det er et godt bud, at Barack Obama vil forsøge noget lignende, når de to præsidentkandidater tørner sammen i deres næste tv-duel i den kommende uge. Det kan oven i købet blive afsættet for, at vi vil se en mere offensiv præsident i bedre vigør end sidste gang.
Udviklingen i valgkampen siden Denver-debatten er meget bemærkelsesværdig. Obama har sat en klar føring over styr, og en af omkostningerne bliver, at de amerikanske medier vil dække hans valgkampagne mere pågående og kritisk end hidtil.
Men man skal være varsom med at betragte valget som afgjort. At have vinden i ryggen i valgkampen er ikke det samme som at vinde. Stillingen kan vende meget hurtigt. Det har Barack Obama netop oplevet på den hårde måde, og Mitt Romney kan sagtens løbe ind i en tilsvarende oplevelse.