Schweiz diskuterer, om nationen står over international ret

Skal schweizisk lov til enhver tid stå over internationale konventioner og overstatslige retlige bindinger? Spørgsmålet var rejst af regeringspartiet, det nationalkonservative Schweiziske Folkeparti

I SCHWEIZ UDØVER DE som bekendt direkte demokrati, blandt andet via folkeafstemninger om dit og dat. I sidste uge foretog alpelandet endnu en af slagsen, indeholdende tre meget forskellige spørgsmål. Blandt andet blev borgerne spurgt, om der via en forfatningsændring skulle ydes særlige økonomiske tilskud til køer med horn.

Koen er noget nær et nationalsymbol i Schweiz. Forslaget tabte snævert. Det har de internationale medier fået meget sjov ud af. The Washington Post bragte op til afstemningen således en artikel, der med humoristisk bid opsummerede de mest overraskende forslag, der igennem tiden er kommet til afstemning i Schweiz.

De to andre spørgsmål var af en mere generel karakter og rammer faktisk ind i nogle væsentlige globale værdidebatter. For eksempel stemte befolkningen for de såkaldte velfærdsdetektiver. Schweizerne anser det dermed for legitimt, at forsikringsselskaber må overvåge og filme personer, selv i private omgivelser, så længe optagelsen sker fra et offentligt sted. Den var nok ikke gået i Danmark.

Men forsikringsselskaber nyder stor autoritet i alpelandet, og højrefløjen har ført effektiv kampagne mod ”sociale snyltere”. Udfaldet giver i princippet forsikringsselskaberne lov til at overvåge almindelige borgere, mens de sidder i deres have og drikker et glas hvidvin – hvis de bare er mistænkt for at snyde med erstatningskrav og skadesanmeldelser.

Den mulighed forsvandt ellers i 2016 efter en afgørelse ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her gav domstolen en schweizisk kvinde medhold i, at hendes forsikringsselskab havde krænket hendes privatliv ved at udspionere hende i hjemmet.

Netop forholdet til de internationale domstole var hovedpunktet i det tredje spørgsmål: Skal schweizisk lov til enhver tid stå over internationale konventioner og overstatslige retlige bindinger?

Spørgsmålet var rejst af regeringspartiet, det nationalkonservative Schweiziske Folkeparti.

Forslaget er interessant, fordi argumentet om, at nationalstaterne ikke bør være underlagt retlige bindinger, vinder frem mange steder i Vesten – for eksempel i Danmark anført blandt andet af Dansk Folkeparti. Men nu har man altså for første gang i verden afprøvet spørgsmålet via en direkte folkeafstemning. 66 procent stemte nej til forslaget, 34 procent stemte ja.

En lederartikel i den schweiziske avis Tages Anzeiger kaldte afstemningen for en fiasko: ”Selvbestemmelsesinitiativet var nytteløst. Det har kun gjort skade. På patetisk vis har forslagsstillerne lovet os mere autonomi. I virkeligheden har de bare spredt tvivl om retssikkerheden. Det har været ren spilfægteri.”

Den folkelige avis Blick kaldte nederlaget for Schweiziske Folkepartis ”Waterloo” og antydede dermed, at partiet havde overvurderet, hvor langt det kan strække sin nationalfolkelige retorik.

Den tysksprogede avis Neue Zürcher Zeitung konkluderede tørt:

”Selvbestemmelsesinitiativet led klart nederlag, fordi det forekom abstrakt og uden at tilbyde løsninger på konkrete problemer.”

Uden for Schweiz var der også mange, der drog et lettelsens suk. For hvis demokratiske lande som Schweiz begynder at nedprioritere og gradbøje (”ja, vi er med, men kun hvis…”) internationale konventioner og retlige bindinger baseret på universelle frihedsværdier, hvor skal det så ikke ende?

Amnesty International kaldte på deres onlinenyhedsplatform resultatet for en ”succes for menneskerettighederne”:

”Politikere i Schweiz og verden over bør notere sig, at et klart flertal af den schweiziske befolkning har forsvaret menneskerettigheder og afvist et forsøg på at angribe og gøre de mest udsatte grupper i samfundet til syndebukke.”

På universitetet i Zürich spurgte jeg lektor i politisk videnskab Tobias Hagmann, hvorfor to tredjedele af befolkningen havde stemt nej til forslaget.

”Hvis lovforslaget for eksempel havde handlet om at forsvare landet mod immigration, havde det vundet. Men i Schweiz er der faktisk en generel tro på, at overnationale retsprincipper er gode nok. Og i virkeligheden er det jo også sådan, vores eget land fungerer: Forskellige kulturer, sprog og religioner lever side om side, men vi er bundet sammen af fælles regler.”

Samme aften delte vi en boblende ostefondue lavet af mælk fra schweiziske køer, med eller uden horn.

De internationale retsprincipper, der forpligter nationalstaterne, lever endnu. Men folkeafstemningen i Schweiz var næppe et punktum i den debat, som vil snurre videre rundtomkring i verden, fra Texas til Hirtshals. Og hvem ved, hvad resultatet ville være, hvis man en skønne dag spurgte den danske befolkning: ”Skal dansk lov til enhver tid stå over international lov?”.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.