Naser Khader: Skærp straffen, når trussel skyldes frafald

Vi må værne om retten til at vælge en religion fra eller til. Og vi må værne om retten til at ytre sig, så truslerne ikke får deres ønskede magt og afholder andre fra at deltage

Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare få årtier siden. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur, påpeger Naser Khader i denne udgaver af "Kanten".
Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare få årtier siden. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur, påpeger Naser Khader i denne udgaver af "Kanten". Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

I Danmark er vi stolte af at have ytringsfrihed som en integreret del af vores samfund – også retten til at kritisere religion bryster vi os af i Danmark.

I takt med de sociale mediers ankomst har vi fået flere muligheder for at udtrykke os på tværs af platforme. Med sine egenskaber i form af hurtige meningsudvekslinger og anonymitet, til grænsen hvor man kan gemme sig bag en skærm, har de derfor været et oplagt sted for debatter at vokse.

Gennem de sociale medier er vi også blevet mere bevidste om skabelsen af egen identitet, og hvordan vores digitale liv kan bidrage til det. Her spiller religion unægteligt en rolle, uanset om det vælges til eller fra. Religion har derfor været et aktivt og meget følsomt emne i debatten, hvis uenighed har givet grobund for konflikt. Vi har udviklet et samfund, hvor konflikten er blevet så intens, at antallet af trusler ifølge Danmarks Statistik har været støt stigende siden 2014 for at lukke munden på religionskritikere, frafaldne og fritænkere.

Vi lever i dag i et samfund, hvor flere konflikter har afsæt i religion og kultur end for bare få årtier siden. Det går typisk ud over personer, der offentligt har kritiseret islam, indvandring eller islamisk kultur.

Det har i flere tilfælde resulteret i, at politikere og kendte debattører må leve med politibeskyttelse. Jeg nævner i flæng: Kurt Westergaard, Pia Kjærsgaard, Flemming Rose, Inger Støjberg, Lars Hedegaard og jeg selv – fortsæt selv listen.

Når ens sikkerhed nemt kan blive prisen for deltagelse, får det mange til at stille spørgsmålet, om det så er bedre at tie. Nogen vil kalde det at passe på sig selv, men det kaldes også voldsmandens veto.

Er det o.k. at vende det blinde øje til, fordi det har konsekvenser at stå frem? Efter min mening, nej. Er det lig med, at man som ytrer bare må tage de trusler, det medfører? Selvfølgelig ikke.

Ansvaret for at stoppe truslernes censurerende effekt på debatten skal ikke ligge på skuldrene af den enkelte, men på den måde, vi som samfund tilgår problemet. Jeg er derfor af den holdning, at vi bør skærpe straffen for sådanne handlinger, da en trussel mod den demokratiske debat er en trussel mod samfundets grundlæggende værdier.

Vi bør især skærpe straffen, hvor truslen skyldes offerets frafald fra en religion. Vi må værne om retten til at vælge en religion fra eller til. Og vi må værne om retten til at ytre sig, så truslerne ikke får deres ønskede magt og afholder andre fra at deltage. Vi må ændre på dette grundlæggende demokratiske problem.