Prøv avisen
Kiosken

Ny lov i Frankrig sætter gang i debat: Skal mobiltelefonen ud af skolen?

Når sommer-ferien er slut, skal de franske børn undvære mobiltelefonen i skolen på grund af ny lov. Det har sat gang i en global debat. I de fleste europæiske lande er man enige om, at teknologien ikke skal forbydes, men inddrages med kløgt. Men måske kan man lade sig inspirere af en italiensk restaurant, hvor gæsterne får poesi til gengæld for at aflevere deres mobiler, skriver Bjørn Thomassen. – Foto: Iris/ Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det franske lovindgreb mod mobiltelefoner i skoletiden har sat gang i en global debat om brugen af elektronisk kommunikation i det offentlige rum

Abstinenserne er allerede ved at melde sig. Når de franske børn vender tilbage til skolen efter sommerferien, bliver det uden mobiltelefonen. Det var et programpunkt i Emmanuel Macrons valgkampagne. Mobilen ud af skolen. Helt nyt er det ikke.

Mange skoler har allerede mobilforbud. Børnene afleverer dem i receptionen og får dem igen, når klokken ringer ud. Resultaterne fra de franske forsøgsordninger er entydigt positive. Cybermobning og deling af grænseoverskridende internetsider med vold og porno forsvinder ikke, men problemet begrænses, og skolen får sendt et klart signal. Eleverne udviser større koncentration, det sociale samvær styrkes, og lærerne slipper for at spilde tiden med at råbe: ”Få nu den telefon ned i tasken!”.

Det nye er, at forbuddet nu kommer via et lovindgreb. Det franske tiltag har sat gang i den globale debat om brugen af elektronisk kommunikation i det offentlige rum. Er Frankrig et foregangsland?

The Guardian stillede i sidste uge spørgsmålet til en række ledende personer inden for skolevæsenet. Den slags skal ikke reguleres fra oven, siger de. Som skoleinspektør fra London Carolyn Thomas understreger, er det netop skolens rolle at undervise børn i at bruge computere og smartphones intelligent:

”Vi skal lære de unge, hvordan man lever med en telefon, uden at den skal dominere deres liv.”

Udfordringen er også, at man i mange lande har brugt tid og ressourcer på at indføre den såkaldte ”didaktik 3.0”, hvor brug af tablets og smartphones er en integreret del af læringsforløbet. Sådan en udvikling er svær at rulle tilbage.

I Italien udgav undervisningsministeriet tidligere på året en ”dekalog” med retningslinjer for brugen af smartphones i skolen. Skolerne skal uddanne ”digitale samfundsborgere”. I stort set alle europæiske lande er man enige om, at teknologien ikke skal forbydes, men inddrages med kløgt.

Og dog. Journalisten Mark McLaughlin rapporterede tidligere på året i The Times, at også skolelærerne har brug for et beskyttende forbud. Blandt andet har den britiske fagforening for kvindelige lærere (NASUWT) anbefalet at skride hårdt ind og følge den franske model. Det er nemlig en udbredt hobby blandt teenage-elever at filme og tage billeder af deres undervisere, som de så deler via diverse netsider og apps.

Lige nu diskuterer man i England om ”upskirting” eller ”downblousing”, hvor man bruger mobilen til at tage billeder af en kvindes intime dele, uden at de lægger mærke til det, skal ulovliggøres. Kampagnen for et sådant forbud føres an af den 26-årige freelanceskribent Gina Martin, der selv blev udsat for et sådant overgreb ved en koncert. Hun har lavet en tre minutters video, der lige nu er at finde overalt i britiske medier. ”Jeg blev udsat for ’upskirting’, og nu kæmper jeg for at ændre loven,” siger hun. Sådan noget sker ikke kun i skolen. Men det sker også i skolen.

Den britiske filosof Julian Baggini har i The Guardian henvist til et amerikansk studie, der dokumenterer, at børn, der bruger mange timer med deres smartphone, i langt højere grad er udsat for depression og mangel på selvværd.

”Hvorfor giver vi vores børn noget, vi ved er skadeligt?”, spurgte Julian Baggini. Han gik også i rette med de mest udbredte indvendinger mod et lovindgreb. Det franske lovforslag blev vedtaget med hensyn til folkesundheden. Selvfølgelig kan staten regulere på området, skrev Julian Baggini, på samme måde som staten kan sætte aldersgrænser for salg af alkohol. En anden kritik hedder, at et lovindgreb aldrig vil være 100 procent effektivt. ”Det er love mod manddrab heller ikke. Love forhindrer ikke forbrydelser. De gør det mere besværligt og dyrere. Og det er nok”.

Men hvad så med de voksne, ungdommens rollemodeller? De bruger mobilen 24 timer i døgnet. Selv når de er i byen, bruger de en stor del af aftenen på at kigge ned i skærmen. Det kan man jo ikke forbyde. Eller kan man?

I Italien findes der et stigende antal barer med et lille skilt i vinduet: ”Fri til at tale, fri fra mobilen”.

I min gamle hjemby, Rom, hvorfra jeg skriver i denne uge, har en romersk restaurant, ”Casa Coppelle”, tænkt kreativt. Restaurantens kreative designer udtaler til Corriere della Sera:

”At se alle disse par sidde ved bordet uden at tale til hinanden gør mig uendelig trist. Hvorfor går de overhovedet ud?”.

Nu har restauranten introduceret en ugentlig ”poesidag”, hvor gæsterne afleverer deres mobiler ved indgangen. Til gengæld får de serveret poesi. På et sølvfad. Løsningen er så populær, at kunderne spontant er begyndt at aflevere mobilerne på andre af ugens dage. I stedet læser de Neruda og Baudelaire. Eller snakker sammen. Måske en idé til de danske beværtninger. Eller skolerne.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i social videnskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst.