Skattepolitik er global værdikamp om social retfærdighed

Skattepolitik er også værdipolitik. For det er politiske og dermed også moralske valg, der afgør, hvordan pengene skal fordeles. I en globaliseret økonomi er skattepolitik derfor også global værdipolitik

MAN SIGER GERNE, at skattepolitik er klassisk fordelingspolitik. Den handler kort og godt om, hvordan de materielle ressourcer – penge – skal fordeles inden for en given befolkning. Hvem skal betale hvor meget i skat, og hvem skal have hvad tilbage?

Men skattepolitik er også værdipolitik. For det er politiske og dermed også moralske valg, der afgør, hvordan pengene skal fordeles. I en globaliseret økonomi er skattepolitik derfor også global værdipolitik. Og det er kernen i en af tidens mest hotte emner i den globale kiosk.

I fredags kunne El País således berette om den spanske socialistiske regerings forslag om at indføre ”digitale skatter”. Det handler om nye former for beskatning, der har sigte mod de multinationale selskaber, der – sådan lyder kritikken – udnytter hullerne i den globale økonomi for at øge profitten uden om staternes skatteinddrivelse. Giganten Google er det største af disse firmaer, og derfor kaldes forslaget populært for ”Google-skat”.

En overskrift i Financial Times konstaterer således, at ”Spanien tager endnu et skridt imod Google-skatten”. Tiltaget skal beskatte de enorme profitter, der opnås via handel på digitale platforme, men sigter også mod finanstransaktioner og spekulation i spanske aktier og værdipapirer.

Tilsammen skal de nye skatter årligt tilføre den spanske stat to milliarder euro. De penge skal være med til at finansiere det skrantende statsbudget, men indgrebet er samtidig et klart signal til de spanske vælgere. Uddannelsesminister og talskvinde for regeringen Isabel Celaá sagde i forbindelse med lanceringen af lovforslaget, at ”virksomhederne skal betale skat der, hvor de tjener deres penge”, som rapporteret i El País.

Den spanske finansminister, Maria Jesús Montero, har tidligere understreget, at regeringens tiltag skal modarbejde den unfair konkurrence, der i øjeblikket er at finde mellem e-handel og ”traditionel” handel. Hvis man sælger en vare i en butik, betaler man fuld skat. Hvis man sælger den online, betales der kun skat i det land, hvor selskabet er registreret. Og det er ikke fair, mener regeringen.

I virkeligheden følger Spanien blot retningslinjerne, som et flertal af EU-lande blev enige om for nogle måneder siden. Men retningslinjerne mødte blandt andet modstand fra den danske regering, og derfor bliver de digitale skatter nu gennemført på initiativ af de enkelte stater og ikke et samlet EU.

Og det er, hvad der sker netop nu. En hel række lande er på vej med særskatter, der har til mål at beskatte it-giganternes milliardfortjenester. Populært kaldes disse skatter også for ”GAFA-skatter” med henvisning til de fire giganter, Google, Amazon, Facebook og Apple, der først og fremmest tjener penge via onlinehandel.

I Italien ønsker Femstjernebevægelsen, der sidder i regeringen, ligeledes at indføre en digital skat på tre procent, der skal ramme virksomheder, som årligt gennemfører mindst 3000 digitale transaktioner. I Østrig har regeringen netop meldt ud, at man snarest vil indføre digitale skatter.

EU’s kernestater sidder ikke tilbage. Tyskland håber stadig på fælles fodslag i EU og vil endnu ikke præsentere et særskilt lovforslag. Det vil Frankrig derimod. I et stort interview i Le Journal du Dimanche her i weekenden slår økonomi- og finansminister Bruno Le Maire fast, at Frankrig inden udgangen af februar vil indføre en række digitale skatter, som vil virke retroaktivt fra den 1. januar 2019. Skatterne vil kun vedrøre firmaer, der globalt har en omsætning på over 750 millioner euro og et onlinesalg i Frankrig på over 25 millioner euro. Ministeren understreger, at skatten ikke skal indføres for at holde den franske økonomi kørende, men fordi det handler om ”retfærdighed og effektivitet”.

Dermed prøver den franske regering nok også at imødekomme de gule veste, der netop kæmper for en mere retfærdig fordeling af offentlige goder. Men kan beskatning af it- giganterne gøre dem tilfredse?

I Le Monde udtrykker talsmænd for græsrodsbevægelsen Attac, der i årevis har kæmpet for global social retfærdighed gennem gennemgribende skattereformer, sin skepsis: tiltaget ”forekommer alt for beskedent og vil kun inddrage 500 millioner euro om året”.

Den skepsis deler den franske økonom Thomas Piketty. I en artikel i Le Monde sammenligner Piketty året for Den Franske Revolution, 1789, med situationen i dag. ”Hvis vi bliver ved med at forklare, at det er umuligt at få de rigeste europæere til at betale, og at kun de immobile klasser – befolkningsgrupperne uden social mobilitet – skal betale, så risikerer vi at gå imod alvorlige oprør.” Dermed giver Piketty ret til de gule veste, der netop i disse dage demonstrerer med banneret: ”1789-2019: Den samme kamp!”.

Kampen mod de skattesky eliter. Er vi på vej mod en revolution

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.