Spansk rapper er fængslet for at glorificere terrorisme: Er ytringsfriheden under pres?

Pablo Hasél er dømt for at fornærme monarkiet og glorificere terrorisme. Men skal en kunstner ikke have frihed til at sige den slags? Uenigheden i Spanien får landet til at koge

Den spanske rapper Pablo Hasél (billedet) er blevet fængslet for at glorificere terrorisme og fornærme det spanske kongehus. – Foto: Reuters/Ritzau Scanpix.

Stemningen koger i Spanien lige nu. Og nej, det er ikke, fordi foråret er på vej, eller fordi spanierne håbefuldt ser frem til, at vaccinerne snart kan hjælpe det hårdt ramte land ud af coronakrisen. Unge mennesker er på gaden af helt andre årsager. Og de er vrede.

I sidste måned blev en spansk rapper, Pablo Hasél, nemlig arresteret og sat i fængsel. Sagen har præget den spanske debat lige siden og vakt genklang i førende internationale medier. Sagen rejser nemlig et helt principielt spørgsmål: I hvor stort omfang skal stater begrænse ytringsfriheden? Og hvor går grænsen for den kunstneriske frihed?

Pablo Hasél er dømt for at fornærme monarkiet og glorificere terrorisme. Dommen er begrundet i 64 Twitterbeskeder fra 2014-2016 og én sang, han delte på Youtube. I en af beskederne viste han et billede af et medlem af venstrefløjsterroristgruppen Grapo med teksten: ”Demonstrationer er nødvendige, men ikke nok. Lad os støtte dem, der tog tingene videre.”

Men bør det være nok til at havne bag tremmer? Spanierne er uenige. Avisen El País har interviewet politolog José Torreblanca, der på den ene side finder lovrammen kritisabel, men på den anden side udtrykker bekymring:

”Hasél er ingen Joan Baez, han retfærdiggør og fremmer aktivt vold. Dette er tydeligt i hans sange. Han siger ting som: ’Jeg ville ønske, at en bombe eksploderer under din bil’ i en sang, der opfordrede til mordet på en baskisk embedsmand. I en anden sang lyder det, at en borgmester i Catalonien ’fortjener en kugle’.”

Men skal en kunstner ikke have frihed til at sige den slags? En anden spansk rapper, Valtònyc, skriver i en artikel i The Guardian om sin egen oplevelse: ”Da jeg var 18 år, skrev jeg en sang om den spanske konge. Politiet arresterede mig, og jeg blev idømt tre et halvt års fængsel. Den dag, de kom for at sætte mig i fængsel, flygtede jeg til Belgien. Jeg har været her siden, på trods af Spaniens forsøg på at få mig udleveret. Det virkede som en vittighed – næsten fire år i fængsel for en sang. Men det var det ikke: Der er 18 rappere i Spanien, der står til længere fængselsdomme for lignende anklager. De sager, vi ser i Spanien – Haséls sag, min egen og de 18 andre, der står til fængsel – er den slags sager, du ser i Iran, Tyrkiet, Saudi-Arabien eller Kina. Det bør ikke ske i et demokrati.”

Andre kunstnere bakker op. El País beretter, at over 200 kendte spanske kunstnere, deriblandt Pedro Almodóvar, har underskrevet et andragende, som netop er blevet offentliggjort. I andragendet siges det blandet andet, at ”fængslingen af Pablo Hasél får sværdet til at hænge over hovedet på alle offentlige personer, der åbenlyst tør kritisere de statslige institutioners handlinger. Vi er bevidste om, at hvis vi tillader Pablo at blive fængslet, så kan de i morgen komme efter enhver som helst af os, indtil de har formået at kvæle enhver hvisken af dissidens”.

Pablo Hasél blev fængslet den 16. februar. Efter en uge med heftige demonstrationer og direkte konfrontationer med det spanske politi i mange catalanske og spanske byer regnede alle med, at der langsomt ville falde ro over landet. Men i weekenden genopblussede demonstrationerne med fornyet kraft.

Deutsche Welle rapporterer: ”Flere tusinder af mennesker marcherede fredeligt gennem Barcelonas gader lørdag, før små grupper engagerede sig i hærværk. Protesterne blev voldelige om aftenen, hvor nogle demonstranter satte ild til en politibil og en masse affaldsspande. Hætteklædte oprørere plyndrede også en bankfilial og en række butikker.” Der meldes om lignende situationer rundt omkring i landet.

Når så mange unge spaniere føler så stærkt for sagen, har det formentlig flere årsager. The New York Times har i Barcelona interviewet en 21-årig, der har deltaget i protesterne:

”Min mor tror, det kun handler om Pablo Hasél, men det gør det ikke. Det hele er bare eksploderet. Det er en samling af mange ting, som man må forstå.”

Hasél er catalonier. Efter Cataloniens mislykkede forsøg på at løsrive sig fra den spanske stat føler mange cataloniere stærkere end nogensinde før, at den spanske stat ganske enkelt er illegitim. Catalonien har ingen tradition for voldelig modstand, men mange unge cataloniere nægter at anerkende den spanske stats overmagt.

Desuden skal protesterne formentlig også ses som et nødråb fra en spansk ungdomsgeneration, der helt generelt føler sig svigtet. Som The New York Times konkluderer: ”Det, der begyndte som en protest over hr. Haséls retsforfølgelse, er blevet til et kollektivt råb af en generation, der ikke kun ser en tabt fremtid for sig selv, men også en nutid, der er blevet dem frarøvet: år og oplevelser, som de aldrig vil få tilbage, selv når pandemien er væk.”

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.