Prøv avisen
Etisk set

Psykologiprofessor: Spilder du også tiden på dit arbejde?

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Lene Tanggaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Selvom mange af os besidder et såkaldt vidensarbejde, så bruger vi utrolig lidt tid på at tilegne os ny viden eller at lære. Vi er simpelthen optaget af at betjene de systemer, der omgiver os, skriver Lene Tanggaard, professor i psykologi

De fleste af os med et arbejde vil nok sige, at vi har drøntravlt. Det gælder for øvrigt også mange pensionister. De har da aldrig haft mere travlt, siger de. Det er nemlig efter sigende meget smart at have travlt.

Som juraprofessor Daniel Markovits fra Yale Law School skriver i sin nye bog, ”The Meritocracy Trap”, så har vi reelt fået en ny arbejdende elite, som slider sig selv halvt ihjel, og som samtidig er udmattede, stressede og ulykkelige. Det er vores arbejde, der akkumulerer overskud, mens det samtidig presser de dygtigste langt ud over kanten.

I et meritokrati kan du aldrig blive dygtig nok. Vores tids ikoner er iværksættere. De besidder nye formuer, der er opnået gennem arbejde og ikke gennem arvede jordlodder. Men hvad laver vi så, når vi er på arbejde? Nu tænker jeg ikke på milliardærerne, men på alle os andre?

Ifølge en ny undersøgelse publiceret i Harvard Business Review baseret på en rundspørge på Linkedin, som er et netværkssite for forretningsforbindelser og arbejdsrelationer, så spilder vi en tredjedel af vores dag på e-mails, der stort set ikke har noget med vores arbejde at gøre. Virksomhedernes officielle læringsportaler bruges meget sjældent. De er besværlige at bruge, og de kræver, at man skal klikke alt for mange gange for at komme ind i systemet. Ganske sigende fortalte en af mine bekendte mig, at han på en almindelig dansk professionshøjskole skal klikke mindst 150 gange for at oprette et undervisningsforløb på undervisningsportalen. Det lyder af meget, men jeg kan bekræfte, at jeg forleden brugte 30 minutter på at lave en rejseafregning. Det lyder ikke af meget, jeg er effektiv, men jeg kan omvendt nå at skrive en klumme på den tid. På en god dag.

Selvom mange af os besidder et såkaldt vidensarbejde, så bruger vi utrolig lidt tid på at tilegne os ny viden eller at lære. Vi er simpelthen optaget af at betjene de systemer, der omgiver os. I Danmark er der blevet skrevet en hel bog om det. ”Pseudoarbejde” hedder det. Så kloge er vi blevet, men ærlig talt er det jo et kæmpe problem.

Som tiltrædende rektor for Designskolen Kolding er jeg i gang med at læse om design, og i den forbindelse har jeg fundet ud af, at designtænkning faktisk handler om at skabe systemer, der svarer til det, mennesker har brug for. Min konklusion er, at verden har brug for design. Simpelthen. Så kan vi komme af med det meste pseudoarbejde og måske komme tidligere hjem og læse en bog med ungerne og kysse kæresten eller ægtefællen. Ud over det kan vi sikre, at der faktisk er tid til at lære og at blive klogere på vores arbejde. Det vil vi blive rigere af. På mange måder.

Så hvad kan man gøre. Et par hurtige forslag fra hoften må være på sin plads. Sørg for at praktisere opmærksomhed. Tag ansvar for det, du bruger din tid på. Lav en liste. Skriv det ned, som du gerne vil vide mere om og lære noget mere om. Brug teknologien og den hjælp, den kan give dig. Lav en fælles platform på arbejdet, hvor du deler noget, der reelt har haft betydning, med dine kolleger. Styr din trang til at skrive e-mails. Ring i stedet. Beslut dig for at dedikere tid til at lære og blive klogere hver uge. Få abonnement på nyhedsbreve eller en avis (to-tre stykker, som du skal læse).

Hvis du er leder, så kan du sørge for, at det interne vidensdelingssystem fungerer. Du kan sørge for, at viden reelt bliver delt. Og jeg må sige det. Brug designtænkning, så du sørger for, at det, I gør, rent faktisk er i overensstemmelse med det, jeres medarbejdere har brug for. Det lyder nemt, men det er da bedre end at spilde tiden.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.