Mickey Gjerris: Sport og politik hænger uløseligt sammen

Skal Danmark deltage ved VM i fodbold i Qatar?

"DBU har ladet holdets spillere iføre sig en T-shirt inden en kvalifikationskamp med et budskab, der var skrevet med så små bogstaver, at dialogen vel nærmere var en stille hvisken."
"DBU har ladet holdets spillere iføre sig en T-shirt inden en kvalifikationskamp med et budskab, der var skrevet med så små bogstaver, at dialogen vel nærmere var en stille hvisken.". Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Skal Danmark deltage ved VM i fodbold i Qatar – hvis holdet ellers kvalificerer sig? Det vil DBU ikke tage stilling til, da man mener, at den beslutning skal træffes politisk. Indtil da vil man arbejde med ”den kritiske dialog”.

Kulturministeren mener imidlertid, at det er DBU, der skal træffe beslutningen, eftersom:

”Regeringen ønsker helt generelt ikke at spænde idrætslivet for en politisk vogn.”

Så der er budt op til fest og slagsange i en diktaturstat, hvis storhedsvanvid og forsøg på at købe sig til international legitimitet indtil videre har kostet cirka 6500 mennesker, der arbejder under slavelignende forhold, livet.

Og DBU? Ja, unionen har ladet holdets spillere iføre sig en T-shirt inden en kvalifikationskamp med et budskab, der var skrevet med så små bogstaver, at dialogen vel nærmere var en stille hvisken.

En boykot vil være en beslutning, som, hvad enten den går den ene eller den anden vej, vil være upopulær hos nogle vælgere. Det kan forklare ministerens forsøg på at vaske hænder.

Men at lade som om, at sport og politik ikke hænger uløseligt sammen, er uholdbart. Historien løber over med eksempler.

Alene det, at Qatar har købt sig til værtskabet gennem at bestikke udvalgte dele af fodboldens betændte magtelite, viser vel meget godt, at selvom Joy Mogensen (S) mener, at man bør holde tingene adskilt, så er der andre, der gerne blander dem sammen.

VM i fodbold vil kunne bruges af Qatar og andre diktaturstater til at styrke fortællingen om, at de er en del af det gode selskab, og signalerer til blandt andre Rusland og andre østeuropæiske lande, hvor menneskerettighederne er under pres, at mere alvorligt behøver man heller ikke tage den kritiske dialog.

At mødes i ædel kappestrid er indirekte at blåstemple modstanderen som en, der er værdig at kæmpe med. At stille op til VM er at give diktaturstaten Qatar det stempel – så det er om noget en politisk handling ikke at ville tage ansvaret på sig og boykotte arrangementet.

Og så kan det i øvrigt undre mig, at sport og politik ikke hænger sammen, når man ser, hvor travlt politikere, også fra vores breddegrader, har med at sole sig i netop idrætsudøveres præstationer. Eller skal vi tro, at der intet som helst politisk motiv er bag diverse opslag på sociale medier af danske politikere, herunder statsministeren, der jubler over sejre og medaljer til danske idrætsudøvere?