I ly af coronakrisen er der sket opmuntrende ting for dyrevelfærden. En række restaurationskæder har meldt ud, at de vil udfase brugen af kød fra slagtekyllingeracen Ross 308. Supermarkedskæden Lidl og andre kæder har meldt ud, at de sigter mod det samme, og senest har Danmarks største kyllingeproducent Danpo meldt ud, at man vil udfase Ross 308 ved udgangen af 2021.
Den hurtigtvoksende Ross 308 er nok det mest groteske eksempel på, hvordan mennesket har fremavlet dyr med det ene mål for øje at producere så meget som muligt så billigt som muligt uden hensyntagen til dyrenes velfærd.
Det er veldokumenteret, at Ross 308 har massive velfærdsproblemer med blandt andet gangbesvær og vejrtrækningsproblemer. Ikke desto mindre har vi som producenter, detailkæder og forbrugere i årevis lukket øjnene for problemerne drevet af lysten til at spare et par kroner, når der skulle kylling på middagsbordet.
Så det er glædeligt, at det er lykkedes dyrevelfærdsorganisationerne at presse detailleddet og nu også en af de store producenter til at udskifte Ross 308 med mere langsomtvoksende racer som for eksempel Ranger Gold. Til sammenligning vokser Ross 308 på 33 dage fra 50 gram til 2,1 kilo, mens Ranger Gold er 49 dage om at nå samme størrelse.
Der er imidlertid ingen grund til at tro, at man fremover med god samvittighed kan sætte tænderne i en industrikylling, hvis ens samvittighed afhænger af, at de dyr, man spiser, har haft et godt liv. For uanset hvilken race man placerer i de intensive produktionssystemer, så vil de have velfærdsproblemer. Bare det faktum, at dyrene ingen adgang har til udendørsarealer, bør give stof til eftertanke.
Kyllinger er, ligesom mennesker, udviklet gennem evolutionære processer over tusinder af år, i tæt samspil med den natur, som omgiver dem. Kyllinger er, ligesom mennesker, i stand til at opleve deres egen tilværelse, føle lyst, smerte, frustration og forventning. Ikke på samme måde og ikke i samme grad, men de er bevidste væsener, hvis liv kan være bedre eller værre.
Det siger sig selv, at nægter man kyllingen adgang til den natur, som den er udviklet til at leve i – med de udfordringer, som det nu engang indebærer – så kan man ikke tale om, at dyret har høj velfærd. Opfostret i et stimulifattigt miljø, der er designet med det ene formål for øje at få kyllingen til at omsætte foder til kød, kan man derfor højst tale om, at fremtidens kyllinger får lidt mindre ringe velfærd.
Kirkefaderen Basilius af Cæsarea (cirka 329-379) tilskrives en bøn, hvor det blandt andet lyder:
”Gud, lad vokse i os et bånd af fællesskab med vores brødre; dyrene. Til dem og til os har du givet Jorden som vort fælles hjem. Lær os at forstå, at de ikke lever for os alene, men for deres egen skyld og for dig og at de elsker livets sødme.”
”Livets sødme”… kan du smage den? Glæden ved at mærke solen mod din hud, vinden i dit hår, dufte, lyde og synsindtryk af den verden, som du er vokset ud af og ind i. Hvordan ville dit liv være uden livets sødme? Det kan vi jo spørge kyllingerne om. De har ikke mulighed for at smage den under de forhold, som vi giver dem i deres korte liv.
Udfasningen af Ross 308 er et vigtig skridt for dyrevelfærden, der vil reducere den samlede lidelse i kyllingeproduktionen. Men det er også kun det første spæde skridt på vejen mod at tilbyde dyrene livsforhold, som respekterer, at de ikke er til for os. De har som os fået en tilværelse med mulighed for at smage livets sødme. En mulighed, som vi ingen ret har til at fratage dem, når det kun er, fordi vi synes, at det er vigtigere, at vi kan smage kyllingen.
Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.