Historiker: Udenlandsk kapital præger det historiske København

Adskillige af Københavns kulturhistorisk interessante bygninger er blevet overtaget af udenlandske investorer. Til tider går det hårdhændet til, men i flere tilfælde er der heldigvis overensstemmelse mellem de arkitektoniske kvaliteter og forretningsmulighederne, skriver historiker Jes Fabricius Møller

Kan Grundtvigs Hus i Studiestræde i København undgå at blive hotel og måske i stedet blive forsamlingshus?
Kan Grundtvigs Hus i Studiestræde i København undgå at blive hotel og måske i stedet blive forsamlingshus?.

Det netop gennemførte indgreb mod kortsigtet spekulation i danske, det vil sige i praksis hovedsageligt københavnske, udlejningsejendomme har haft til formål at forhindre udenlandske kapitalfonde i at lave nogle hurtige penge på lejernes bekostning.

Den første huslejelov er fra 1916 og blev vedtaget på grund af stejlt stigende huslejer som følge af krigens højtryksøkonomi. Siden dengang har lejeloven været en af de klassiske kamppladser mellem de venstreorienteredes ønske om at beskytte lejernes interesser og de højreorienteredes ønske om at beskytte ejernes interesser.

København er et interessant sted at investere for udenlandsk kapital. Der var engang, da det ikke var tilfældet, og det var heller ikke nødvendigvis særlig godt.

Det går godt for dansk økonomi i disse år, byen er i vækst, og den rangerer generelt højt i internationale sammenligninger for livskvalitet, kulturtilbud, trivsel, børnevenlighed og så videre. Det betyder også, at antallet af rejsende til byen og dermed antallet af hoteller stiger.

Hotel- og restaurationspersonalets fagforening regner med en vækst på 40 procent i antallet af hotelværelser i København alene i perioden 2018-2022. Det betyder nybyggerier blandt andet på Amager og det gamle godsbaneterræn, men det sætter også sit præg på det historiske København.

Hiltonkæden har overtaget ”Ørkenfortet” på Christianshavn. Det er københavnerviddets øgenavn for det store betonskrummel, der oprindelig blev opført som administrationsbygning for B&W i 1962. Mange havde nok håbet at se den revet ned, men må i stedet håbe på nogle formildende omstændigheder ved den omfattende ombygning, som de nye ejere har iværksat og som stadig pågår.

Det svenske ejendomsselskab Balder købte i 2015 det gamle musikkonservatorium på H.C. Andersens Boulevard. Det blev oprindelig opført til Forsikringsselskabet Danmark i 1903 i tidens historiserende monumentalstil. Nu er det et hotel, der indgår i den svenske kæde Nobis.

Den norske rigmand Petter A. Stordalen åbner senere i år et hotel i Københavns statelige gamle hovedpostkontor, opført i neobarok stil i 1912, lige ved Hovedbanegården. Stordalen ejer i forvejen Hotel St. Petri, der er indrettet i det tidligere Daells Varehus i Krystalgade i det indre København.

I 2018 købte den finske kapitalfond Capman et ejendomskompleks tæt på Rådhuspladsen, herunder en af Københavns oversete perler, Grundtvigs Hus, Studiestræde 36-40. Det blev opført på opdrag af Kirkeligt Samfund og stod færdigt i 1909 efter tegninger af arkitekten Rolf Schroeder. For udsmykningen stod blandt andre Niels Skovgaard. Det rummer blandt meget andet en stor sal, hvor der er blevet holdt betydningsfulde offentlige møder og foredrag.

Grundtvigs Hus er i slægt med de store borglignende bygninger, som blandt andet KFUM lod opføre i landets større byer for godt 100 år siden. De var udtryk for de kirkelige bevægelsers ønske om at generobre terræn de steder, hvor verdsligheden var mest fremskreden. Grundtvigs Hus var tilsvarende tænkt som en bastion for det grundtvigske arbejde i hovedstaden.

Omkring 1970 blev det solgt til Københavns Kommune, der har brugt det til blandt andet at huse administration af almennyttige boliger. Den nuværende ejer har – ikke overraskende – planer om at indrette ejendommen som hotel.

Både når det handler om beboelsesejendomme og erhvervsejendomme overtaget af udenlandsk kapital, har opmærksomheden været rettet mod de kulturhistoriske værdier, som bygningerne rummer. Mens beboelsesejendomme ofte udsættes for en hårdhændet modernisering, ser tendensen blandt hotellerne ud til at være, at de nye ejere har valgt netop disse bygninger, fordi de rummer arkitektoniske kvaliteter, som også har en markedsværdi. Den historiske atmosfære sælger, og der er derfor et vist sammenfald mellem hensynet til bevaring på den ene side og forretningsinteresser på den anden. Udenlandske investeringer er ikke kun af det onde. Men det kunne jo også være spændende, hvis Grundtvigs Hus kunne undgå hotelificering og gendannes i overensstemmelse med sit oprindelige formål som et almennyttigt københavnsk forsamlingshus.

Jes Fabricius Møller er lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet.