Prøv avisen
Kiosken

Ukrainske surrogatbabyer sætter gang i værdidebat

Arkivfoto. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved roskilde universitet. klummeskribent hos kristeligt dagblad

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Der er en vis dobbeltmoral at spore i hele den globale surrogatøkonomi, skriver Bjørn Thomassen

I maj uploadede den ukrainske surrogatklinik Biotexcom en video på sin hjemmeside med 50 nyfødte spædbørn på rad og række, midlertidigt installeret på Hotel Venice i Kijev. Beskeden var klar og tydelig: Disse nyfødte eksistenser ligger hjælpeløst og venter på, at deres forældre skal komme og hente dem. Men forældrene, som kommer fra hele verden, kan ikke rejse ind i landet, fordi Ukraine har indført indrejseforbud i forbindelse med coronakrisen.

Videoen fik straks internatonal opmærksomhed og har ført til en ophedet værdidebat, som Kristeligt Dagblad har beskrevet tidligere på måneden, og som nu ruller videre i den globale kiosk. Surrogatfødsler er ingenlunde en nyhed. Men som ofte før er det billeder, der bringer sindene i kog hos det bredere publikum.

På den ene side opnåede Biotexcom, hvad klinikken ønskede: Ved at skabe medieopmærksomhed fik man lagt pres på den ukrainske regering for at indføre undtagelser for indrejseforbuddet, så de ventende forældre kunne få lov til at rejse ind i landet og hente deres børn. Som direktør for klinikken, Albert Tochilovsky, udtaler til France24 :

”Vi havde brug for at gøre offentligheden opmærksom på, hvad der sker. Og det lykkedes vi med.”

I løbet af den seneste måned er mange af de nyfødte blevet hentet. Men andre ligger stadig tilbage. The Guardian berettede i en stor artikel i sidste uge, at nye surrogatbabyer fødes hver dag.

På den anden side satte Biotexcom gang i en kritisk debat, som klinikken nok helst havde været foruden. For den debat kan i værste – eller bedste? – fald ende med at dreje nøglen om på dens surrogatvirksomhed.

I Ukraine har der indtil videre været en stiltiende accept af surrogatsystemet. En forskningsrapport fra 2018 vurderede, at surrogatmarkedet årligt pumper 1,5 milliarder dollars i den skrantende ukrainske økonomi.

Maria Dmytriyeva, som er advokat for kvinderettigheder ved Demokratisk Udviklingscenter i Ukraine, udtaler således til France24, at der, før videoen blev frigivet, var ”meget begrænset journalistisk interesse” i Ukranies surrogatindustri, men at ”folk nu er meget mere bevidste om disse babyfabrikker”.

Italienske Corriere della Sera understreger, at de mest sårbare i hele denne situation er de nyfødte børn, som ånder i et juridisk limbo: Det er ikke afklaret, hvem der rent faktisk har pligt til at tage sig af dem, så længe de ventende forældre ikke kan rejse ind i landet. Det er ikke afklaret, hvad deres statsborgerskab er. Og det er heller ikke afklaret, hvem der rent faktisk skal betegnes som deres juridiske forældre, så længe ventetiden står på.

Af samme grunde har Ukraines ombudsmand for børnerettigheder, Mykola Kuleba, også meldt sig under de kritiske faner. På Facebook skrev han, at coronapandemien har afsløret, at Ukraine er blevet til en ”international onlinebutik for salg af babyer”, hvor spædbørn bliver behandlet som en ”vare”. Han plæderer nu for et politisk indgreb, der skal forbyde surrogatøkonomien. Men debatten handler også om kvindens rettigheder. Hvis man går ind på hjemmesiden for de firmaer, der er aktive på surrogatmarkedet, som for eksempel Tammuz Family, så finder man en video, hvor en surrogatmor fortæller om sin rolle.

Ikke så overraskende males der et yderst positivt billede af hele processen, hvor der snakkes meget lidt om penge og meget mere om, hvor godt det føles at hjælpe et ægtepar med at få det barn, de drømmer om.

Men organisationer verden over påpeger, at kvinderne risikerer at blive ofre i systemet, selvom de frivilligt går ind i det.

I Italien beretter Il Giornale , hvorledes paraplyorganisationen Netværket mod udlejning af Livmoderen har sendt et åbent brev til den italienske ambassadør, hvor de beder ham om at intervenere.

Diverse medier, deriblandt The Guardian, beretter, at mere end 200 kvindeorganisationer underskrev et åbent brev til den ukrainske præsident, hvor de kræver et stop for den ”reproduktive turisme” i Ukraine. Én af underskriverne er den franske organisation Mouvement du Nid, som insisterer på, at situationen i Ukraine ”er en udnyttelse af samfundets svageste”, nemlig fattige kvinder, der mister rettigheden over deres krop i det samme øjeblik, de underskriver kontrakten. Og som i nogle tilfælde får ar på sjælen, når de skal aflevere den baby, de lige har født.

Der er en vis dobbeltmoral at spore i hele den globale surrogatøkonomi. I langt de fleste velstående lande (undtagelsen er USA) er surrogatøkonomi forbudt, fordi man er bange for, at det kan føre til handel med børn og brud på menneskerettigheder. Men de selvsamme lande – såsom Danmark – forbyder ikke deres borgere at få børn via surrogatmødre i lande, hvor lovgivningen tillader det. Det globale surrogatmarked er voksende. De ventende spædbørn i Kijev har rejst spørgsmålet, om det overhovedet burde eksistere.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen , professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge , sognepræst i Sønderborg.