SAS-reklamen om, at vi alle er rejsende, og at alle nationale værdier kommer andre steder fra, er i bedste fald naiv. Oplysningerne er stort set rigtige. Det er ikke skandinaver, der har opfundet vejrmøllen, cyklen eller bare rugbrødet. Og slet ikke demokratiet.
Men de har gjort noget særligt med importgodset og samlet det i en særlig pakke, der gør indtryk på så forskellige aktører som Bernie Sanders i USA, Emmanuel Macron i Frankrig eller sågar dele af det kinesiske lederskab, der gerne vil lære, hvordan man kan få et socialt mere lige og bæredygtigt samfund til samtidig at være konkurrencedygtigt med økonomisk vækst og innovation.
Man kan undre sig over ophidselsen på de sociale medier. Men nogen må have følt deres nationale identitet gået for nær. Nationalisme bygger på mere eller mindre uholdbare myter om egne fortræffeligheder og de andres fejl og mangler – for ikke at sige ondskab. Som den fremtrædende nationalismeforsker Karl W. Deutsch har formuleret det: ”Nationalisme er falske påstande og misforståelser fremsat med henblik på at sværte naboerne til.”
Opfattelsen af, at overdreven nationalisme havde ansvar for Første og Anden Verdenskrig, førte til det europæiske samarbejde efter 1950. Det bygger på en afvisning af national egoisme, der bunder i nationale myter og fordomme. I nationalismeforskningen samledes kritikken i udsagnet ”mennesker har ikke rødder, men fødder”.
Det brugte jeg og mange andre som inspiration i 1980’erne og 1990’erne til kritisk at undersøge nationale myter og påstande.
Det er lystfyldt at undersøge vedtagne påstande og opdage, at de bygger på løgn, overdrivelser og uholdbare påstande som den ”urgamle” danske krone fra vikingetiden, der blev henvist til under debatten om euroen i 2000. Kroner og øre stammer i virkeligheden fra 1873 og var resultat af en skandinavisk møntunion.
Det må være sådanne afsløringer af nationale myter, som SAS-reklamefolkene har forlæst sig på i deres bestræbelse på at fremme en forskelsløs verden – og få os til at flyve lidt mere.
Men vi eller i hvert fald jeg er blevet klogere siden de optimistiske 1990’ere. Globaliseringen har været til fordel for mange, især de kinesiske og indiske middelklasser samt den ene procent superrige i den vestlige verden. Men den er gået ud over mange tidligere vellønnede arbejdende med sikre jobs. Dem, der nu gør oprør under populistiske paroler og kræver deres ”egne” nationalstater tilbage og grænserne lukket for indvandrere og fremmede produkter.
Man må erkende, at nationalismen også har en positiv side som forudsætning for samfundets sammenhængskraft, uden hvilken demokrati ikke kan fungere. Nationalisme har både en positiv og en negativ side, og det er svært at få det ene uden det andet.
Det er nationalismen, der er blevet global ved at dyrke de samme slags forskelle. Nationalister ligner i virkeligheden hinanden, når de understreger forskellene og deres egne fortræffeligheder. Vi må erkende, at der er behov for sammenhængskraft i et samfund, også selvom det sker ved hjælp af falske og ret beset vilkårlige myter. Historisk sandhed er godt, men myterne rummer også en sandhed, når de virker. Det lærer SAS-folkene i øjeblikket på den hårde måde.