Prøv avisen
Kanten

Alex Ahrendtsen: Ungarns Orbán har ret, ikke Merkel

Resterne af den tilbageværende kristendom i Vesten smelter mere og mere sammen med en selvgod humanisme i en vammel pærevælling. Det tager kraften ud af en ellers fornuftig kamp for at sikre grænserne. Derfor har Ungarns premierminister Viktor Orbán ret, trods sine fejl, og ikke Merkel, skriver Alex Ahrendtsen (DF). Foto: Thierry Charlier/Ritzau Scanpix

Alex Ahrendtsen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis Merkel havde været statsleder og kendt sin kristendom, så havde hun ikke optrådt som en forvirret hyrde, der forvekslede fårene med ulvene og fik lukket sidstnævnte ind i folden, skriver folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF)

I den forgangne tid har der været to episoder på den internationale scene, der viser, hvor svært det er at forene kristendom og statsraison. At man til stadighed forsøger, siger noget om den forvirring, der hersker i dele af den vestlige verden.

I Tyskland satte den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, endelig kniven for struben på den tyske kansler, Angela Merkel, fordi han ville have styr på grænserne og indvandringen til landet, som var forårsaget af kanslerens blødsødne kristendomsvildfarelse. Hvis hun havde været statsleder og kendt sin kristendom, så havde hun ikke optrådt som en forvirret hyrde, der forvekslede fårene med ulvene og fik lukket sidstnævnte ind i folden, men i stedet sat bommene ned og sendt de hundredtusinder af uintegrerbare flygtninge fra Mellemøsten tilbage, hvor de kom fra. Men nej, Merkels berømte ”wir schaffen das” udsprang af pseudokristendom. Det var hverken godt politisk håndværk eller god teologi.

I USA forvildede det amerikanske justitsministerium sig også ud i den kristne tåge, da man forsvarede interneringen af de flere end 2000 mexicanske børn med henvisning til Paulus og pligten til at adlyde loven. Det var en foræring til de amerikanske ”wir schaffen das” -fanatikere, der med et djævelsk smil på læben kunne hive barmhjertighedskortet op af deres krøllede skjortelommer.

Nej, kristendommen hører ingen steder hjemme, når stater skal tage beslutninger. Kristendommen hører det enkelte menneske til, fordi det er en fordring for den enkelte. Det er jo det, der adskiller kristendommen fra den blodtørstige islam, hvor det enkelte menneske smelter sammen med den islamiske stat.

Jesu rige er ikke af denne verden, og derfor skal stater ikke forsøge at skabe det, og politikere skal ikke lege dårlige Messias-kopier. Politikere skal repræsentere deres vælgere og deres land, og de skal forsvare landets interesser. De skal ikke hykle barmhjertighed og henvise til kristendommen.

Resterne af den tilbageværende kristendom i Vesten smelter mere og mere sammen med en selvgod humanisme i en vammel pærevælling. Det tager kraften ud af en ellers fornuftig kamp for at sikre grænserne. Derfor har Ungarns premierminister Viktor Orbán ret, trods sine fejl, og ikke Merkel. Så lad os da holde tingene adskilt. Jesu forkyndelse er for mennesker. Ikke for stater.