Tusindvis af ærmer rulles op på vores plejehjem. Og midt i jublen over covid19-vaccinen, er det nok ikke det første, man tænker på, men i årevis har plejepersonalet faktisk allerede trænet til de distancerede omstændigheder, pandemien har medført. Vi har dygtiggjort os i at skabe afstand til de ældre og deres pårørende.
Den flittige træning på plejehjemmene har blandt andet bestået i hurtige, korte og meget direkte beskeder til de ældre og deres familier og en docerende ledelse af personalet. Effektiv, teknisk opgaveløsning og faste regler frem for alt. Og deraf plejehjemsansatte, som ved præcis, hvordan man dagen lang bestemmer over andre uden at vakle.
Før pandemien var personalets irettesættende adfærd, bedrevidenhed og opslugthed af egen dygtighed en uofficiel del af arbejdet hver dag. Den levede mange steder i det skjulte, dog med undtagelse af enkelte sager i pressen. Men så med ét på grund af coronaen blev dette onde tilladt og anerkendt som den eneste, rigtige vej.
Personalet kunne nu i fuld åbenhed afvise både pårørendes ønsker om at deltage i livet inden for plejehjemmets døre og de ældres behov for flere spændende tilbud i hverdagen: ”Desværre, sådan er reglerne.”
Et bestemt personale er blevet lig med et kompetent personale. De ældre måtte bukke nakken og føje sig bag deres rollatorer, mens de pårørende traskede tilbage til parkeringspladsen med uforrettet sag. Måned efter måned blev denne tilstand normen på plejehjemmene. De enkelte ansatte lukkede sig om sig selv i deres fagligt respektive universer og blev dygtigere og dygtigere til at efterleve regler og afvise behov. Alt imens de pårørende følte sig mere og mere magtesløse og hægtet af i sorg, af afsavn, og af frygt for deres nærmestes usynlige tilstand.
Dette ensrettede crescendo på vores plejehjem har nu med vaccinen nået sit klimaks. Men så må det også være slut. Vaccinen skal være afslutningen på den kærlighedsløse æra, som allerede var i vækst længe inden pandemien. Vi har lige nu chancen for at se vaccinen som en afslutning, der tænder lyset for en ny begyndelse. Ikke kun fordi de ældre undgår virus, men fordi vi nu må have lært, at vi bliver fattige af at tage afstand, lukke os og bestemme over andre mennesker for enhver pris.