Martin Ågerup: Vækst og ny teknologi er nødvendige for at løse klimaproblemer

Kilden til at nedbringe og standse ophobningen af CO2 i atmosfæren er ny teknologi og innovation, som en dag vil gøre det attraktivt også for kinesere og indere at erstatte fossile brændsler med bedre alternativer som kernekraft, solceller og vindmøller, mener direktør i Cepos Martin Ågerup

Kilden til at nedbringe og standse ophobningen af CO2 i atmosfæren er ny teknologi og innovation, som en dag vil gøre det attraktivt også for kinesere og indere at erstatte fossile brændsler med bedre alternativer som kernekraft, solceller og vindmøller.
Kilden til at nedbringe og standse ophobningen af CO2 i atmosfæren er ny teknologi og innovation, som en dag vil gøre det attraktivt også for kinesere og indere at erstatte fossile brændsler med bedre alternativer som kernekraft, solceller og vindmøller. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Nogle mener, at klima- og miljøproblemer kun kan løses ved, at vi i Danmark og Vesten vinker farvel til økonomisk vækst og reducerer vores forbrug. Men det forholder sig omvendt. Vækst og ny teknologi gør os i stand til at løse problemer, herunder miljøproblemer.

Ny teknologi skaber vækst, men gør samtidig, at vi udnytter ressourcer mere effektivt. For eksempel kan man med den mængde aluminium, som det i 1959 krævedes for at producere en øldåse, i dag producere seks en halv dåse. I landbruget stiger udbyttet pr. hektar, i byggeriet udvikles nye, lettere materialer og så videre.

En smartphone erstatter hundredvis af fysiske produkter såsom kamera, stereoanlæg, bøger, aviser, lommeregnere og så videre, som førhen hver især skulle produceres, og som samlet kostede langt flere ressourcer end en smartphone.

Den samlede effekt indebærer, at USA og formentlig også andre vestlige lande som Danmark er nået dertil, hvor vores forbrug af fysiske ting er faldende. Selvom vi forbruger mere målt i kroner, så forbruger vi mindre målt i kilogram – ikke af alt, men af flere og flere råvarer.

I mange velstående lande som Danmark falder det samlede landbrugsareal. Dertil er vi ikke nået på verdensplan endnu, men det kommer. Det samme gælder udledningen af drivhusgasser.

Ny teknologi giver os helt nye ressourcer. Aluminium fik vi først glæde af, da en ung amerikansk opfinder fandt en billig måde at fremstille det på i 1886. Det bidrog kraftigt til den økonomiske vækst. Det gjorde samtidig vores samfund mere bæredygtigt, blandt andet fordi vi blev mindre afhængige af andre mere knappe ressourcer. På lignende vis er lysledere ved at erstatte kobber ved datatransmission.

Vækst og ny teknologi løser miljøproblemer. Sådan ser det måske ikke ud, når vi på et givet tidspunkt betragter de tidsaktuelle miljøproblemer. Dem forbinder vi med vores voksende forbrug. Lige nu er det især klimaforandringer, som bekymrer.

Men set i et længere perspektiv er tidligere tiders miljøproblemer i dag løst – ikke på trods af vores velstandsfremgang, men på grund af den. Luftforureningen voksede i de tidlige faser af industrialiseringen, men er siden faldet i velstående byer som London og København. De mest beskidte byer er i dag fattige byer på vej frem, som endnu ikke har råd og vilje til at nedbringe forureningen.

Indtil et vist velstandsniveau steg forureningen. Herefter faldt den hastigt, i takt med at vækst og ny teknologi gjorde samfundet i stand til at løse problemet.

Den eneste farbare vej til at løse vores nuværende miljøproblemer såsom udledning af drivhusgasser er ved at sikre en fortsat høj økonomisk vækst koblet med hurtig teknologisk udvikling.

Og det opnår vi bedst med frie markeder og konkurrence. Det er konkurrencen mellem private virksomheder, som driver afmaterialiseringen af vores forbrug. Det var for at spare udgifter og opnå en fordel over for konkurrenterne, at producenterne af øldåser reducerede mængden af aluminium fra 85 til 13 gram. Smartphones opstod på grund af især én visionær iværksætter, Steve Jobs, og spredte sig med lynets hast til konkurrenterne, for at de kunne overleve i markedet.

Kilden til at nedbringe og standse ophobningen af CO2 i atmosfæren er ny teknologi og innovation, som en dag vil gøre det attraktivt også for kinesere og indere at erstatte fossile brændsler med bedre alternativer som kernekraft, solceller og vindmøller. Eller måske sågar en ny teknologi, som billigt kan trække CO2 ud af atmosfæren. Vækst er forudsætningen for, at vi får skabt en fossilfri fremtid.

Etisk set skrives på skift af rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.