Jeg gik tværs over Gammeltorv i København for nylig. Allerede på lang afstand fik jeg øje på den. Og følte mig øjeblikkeligt utilpas. En kube på cirka fire gange fire gange fire meter med billeder af nogle meget nøgne kvinder, lad mig bare siger det på den måde.
Det største billede var af en ung japansk kvinde, der lå nøgen på en våd klippegrund, med hovedet nederst, med sit skød og spredte ben vendt op mod himlen og med blikket underligt apatisk vendt ud mod mig, beskueren.
Nu kunne man få den tanke, at grunden til, at jeg skriver det her, er for at forarge eller dele min forargelse over, at vi er kommet dertil i vores samfund, at enhver moral er kastet bort, og vi får kastet asiatiske kønsdele i hovedet, bare vi bevæger os uden for en dør.
Men det var nu ikke billederne, der forargede mig. For min skyld må folk være præcis lige så nøgne, som de har lyst til. Bare de ikke beder mig om at være det samme.
Det, der forargede mig, var i stedet den tekst, der stod med store bogstaver på billedet:
”Be your true self. Loving, happy, beautiful, strong, free, good and true – that is your nature.”
For det er lige netop moral. Det er et direkte påbud om, hvordan jeg skal opføre mig. Og endda et påbud, der belærer mig om, hvad der er mit naturlige selv. Og det gider jeg ærligt talt ikke finde mig i.
Hvis du er forvirret nu og tænker, at det er da ikke moral, så kan du lave testen: Hvad nu, hvis der stod det omvendte? Hvad nu, hvis det var formuleret som et forbud? ”Du må ikke være dig selv. Syndig, sur, grim, svag, bundet, ond og falsk – det er din natur.”
Så er man ligesom ikke i tvivl. Det ville være moral. Og det er netop pointen: Påbud er ikke mindre moralske end forbud.
Som sagt må folk for min skyld være lige så nøgne, som de har lyst til. Og jeg bifalder den kvinde, der i frimodighed og glæde har kastet moralens lænker af sig og er i stand til at gøre, hvad jeg aldrig kunne: være nøgen på Gammeltorv.
Men for mig er der et direkte modsætningsforhold, når man begynder at påbyde frihed og bestemme andre menneskers natur.
Så må I kalde mig en sur gammel mand, men det er altså for meget moral for mig.