Valget, som fik Sverige til at ligne resten af verden

Der var lagt op til et jordskred ved det svenske valg til Rigsdagen søndag. Men jordskredet udeblev, og i stedet står svenskerne midt i en mudret parlamentarisk situation, som det kan tage uger eller måneder at skabe klarhed i

Mens det politiske tabernakel udspiller sig i Stockholm, afspejler de blandede reaktioner den kamp om tidens politiske fortælling, som finder sted i mange lande.
Mens det politiske tabernakel udspiller sig i Stockholm, afspejler de blandede reaktioner den kamp om tidens politiske fortælling, som finder sted i mange lande. . Foto: Sören Andersson/TT/Ritzau Scanpix.

Mens det politiske tabernakel udspiller sig i Stockholm, afspejler de blandede reaktioner den kamp om tidens politiske fortælling, som finder sted i mange lande. Og det vidner om dybden af splittelsen i det svenske samfund, at to helt modsatte historier kan etableres hver for sig.

På den ene side fortællingen om, at Sverige nu er blevet indhentet af den indvandrerkritiske virkelighed, som præger resten af Europa.

På den anden side fortællingen om, at det ved fælles hjælp lykkedes det politiske establishment at holde stand, at ”medmenneskeligheden vandt over fremmedfjendtligheden”, som det hedder. Sidstnævnte fortælling står dog stærkere i Sverige end i internationale medier, hvor flest hæftede sig ved Sverigedemokraternes fremgang og den låste parlamentariske situation.

I The Washington Post lød den korte sammenfatning:

”Svenske vælgere, som er utilfredse med kriminalitet og indvandring, leverede søndag et slag til de to midterpartier, som har haft magten i årtier, men det oprørske parti på højrefløjen lykkedes ikke med at få en dominerende position i parlamentet.”

Også den arabiske tv-station Al-Jazeera, som følges af mange i Mellemøsten, lagde vægt på, at Sverigedemokraterne fik mindre opbakning end ventet.

”Der vil være et tæt løb mellem centrum-venstre og centrum-højre- blokkene, som kan vare uger endnu. Hvad valget dog klart viste er, at det scenarie, som mange svenskere havde frygtet med Sverigedemokraterne som det største parti, udeblev,” rapporterede Al-Jazeeras Jonah Hull fra Stockholm.

The Guardians Jon Henley hæftede sig ved, at Sverige efter søndagens valg nærmer sig den politiske virkelighed i de omkringliggende lande.

Før eller siden – som det er sket, gradvist, I Danmark, Norge og Finland – vil en eller anden form for udvikling, fra ad hoc-parlamentarisk støtte til fuldgyldig regeringspartner, være uundgåelig. Det kan endda være nært forestående.

I sin analyse af valget, ligeledes i The Guardian, hæfter den hollandske politolog Cas Mudde sig også ved valgets langsigtede lektie:

”Den vigtigste lære af valget er, at Sverige nu slutter sig til andre lande i Vesteuropa med et stadig mere fragmenteret partisystem, der inkluderer et stærkt højreradikalt parti. Denne fragmentering har været i gang i over et årti og har strukturelle årsager, som rækker ud over finanskrisen eller den påståede ’flygtningekrise’. Og den er kommet for at blive.”

MENS JOURNALISTER OG kommentatorer således hæftede sig mest ved normaliseringen og de langsigtede perspektiver af valget, bar de politiske reaktioner på sociale medier præg af kampen om den offentlige opinion.

Allerede på valgaftenen kom franske Marine Le Pen på Twitter med sit bud på en udlægning: ”Valg i Sverige: Endnu en dårlig aften for EU. Den demokratiske revolution i Europa er i gang.”

Fra Italien lød det i samme toner fra indenrigsminister og Lega-leder Matteo Salvini: ”Sverige, multikulturalismens hjemland og foregangsland for venstrefløjen, har efter flere år med vild indvandring nu valgt forandring. Med Jimmie Åkesson i spidsen siger de nej til dette Europa af bureaukrater og spekulanter, nej til illegale indvandrere, nej til islamisk ekstremisme.”

Ordvalget var anderledes, men konklusionen ikke afgørende anderledes hos Sveriges tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt (M), som flittigt kommenterede valget i internationale medier og på Twitter:

”Bundlinjen er, at Sverige er endnu et europæisk land. Med splittet politisk landskab. Hvor fløjene klarer sig bedst, inklusive et populistisk parti på højrefløjen. Processen med at forme regering er kompliceret.”

På Facebook lagde De Radikales Ida Auken vægt på at bruge det svenske valgresultat konstruktivt som en anledning til igen at begynde at tale sammen på tværs af politisk uenighed:

”Der er kun én vej ud af det politiske kaos, Sverige (og på mange måder også Danmark) står i: Vi bliver nødt til at begynde at tale sammen igen. Dels må vi tale med dem, vi er mest uenige med. Og dels må vi tale ærligt om de problemer, befolkningen oplever, og give bedre svar, så folk igen kan få tillid til dem, der sidder med det politiske ansvar.”

Mindre konstruktiv var den danske Venstre-politiker Michael Aastrup Jensen, der var i Sverige på valgdagen,

og som blandt andet var rystet over den svenske praksis, hvor alle kan se, hvilket partis stemmeseddel, man tager med sig i stemmeboksen:

”Konklusion er klar – det er desværre ikke et demokratisk valg. Jeg tager det nu op i Europarådet!”, lød det fra Aastrup Jensen på Facebook.

Den udmelding vakte international opmærksomhed, blandt andet fra en talsmand fra OSCE, som understregede, at Aastrup Jensen ikke var i Sverige som officiel valgobservatør, men også hos amerikanske Breitbart News, som Trumps tidligere chefrådgiver Steve Bannon har stået i spidsen for. Her hed det under overskriften ”Svensk valg: International valgobservatør ’chokeret’, ’har aldrig set så udemokratisk et system’”:

”Det er bare så langt fra noget, der bare ligner europæiske valgstandarder, og hvad vi vil tillade selv i Østeuropa,” lød det fra Michael Aastrup Jensen ifølge Breitbart News.

Kiosken, som samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat, skrives i denne uge af debatredaktør Johannes Henriksen. Fra næste uge igen på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.