Valgets tale er ikke så ideologisk, at det gør noget

Når der er uro i verden omkring os, satser danskerne på det sikre herhjemme

Politik er et drama med voldsomme udviklinger, store faldhøjder og Fugl Fønix’er der rejser sig af asken. For ikke så længe siden hørte man analyser, der gik på, at Dansk Folkeparti var på vej til at etablere sig som det nye midterparti i dansk politik; de ville overtage Radikale Venstres rolle som kongemager, og Radikale Venstre ville blive placeret uden for indflydelse så langt øjet rakte, hvis ikke ligefrem for tid og evighed.

Måske fremstår folketingsvalgenes tale nogle gange ekstra overraskende i lyset af de apokalyptiske spådomme. Vi har set en del skiftende opture og nedture de senere år, blandt andet i forbindelse med Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Om fire år eller mindre kan sejrherrerne fra forleden stå nederlagsramte. På den måde minder det politiske liv mere om en sæbeopera, hvor handlingen altid kan tage en runde mere, end om en antik tragedie, hvor visse udviklinger simpelthen er uigenkaldelige. Og det er måske meget godt.

Hvis man skal søge en tendens ved det netop overståede folketingsvalg, er det nok den, der har fået iagttagere til at tale om ”det omvendte jordskredsvalg”. Vælgerne er i stort omfang søgt tilbage til de gamle partier, hvor en hovedtendens rundt omkring i Europa ellers har været, at de etablerede magt- og systempartier er i krise, hvorfor vælgerne søger mod fløjene eller flokkes om helt nye figurer. Hvordan kan det være?

En nærliggende tanke, er at vi danskere fundamentalt set er et tryghedssøgende folk, bevidst om vores egen lidenhed. Når der er uro i verden omkring os, satser vi på det sikre herhjemme. Det britiske kaos omkring Brexit rammer formentligt meget dybt. Det er som at se et opreklameret eksperiment udfolde sig i slowmotion og afsløre sig som en katastrofe.

Måske bidrager det til en generel miskreditering af politiske charlataner, skvadronører og mandagstrænere af enhver slags. De kan ikke levere. Deres opreklamerede alternativer har ingen gang på jord.

Det er også blevet sagt, at idédebat og ideologisk profilering har det lidt svært i Danmark. Her ser man helst, at ideologierne bliver afhøvlet og pragmatisk tilpasset den danske reformisme. På den borgerlige fløj kan man da også udlægge valgets tale således, at de ideologiske partier – liberalistiske LA og nationalkonservative DF – er blevet afstraffet, mens de mere diffuse gamle partier V og K er blevet styrkede.

Interessant er det, at Socialdemokratiet tilsyneladende har formået at neutralisere udlændingepolitikken, så den ikke længere danner markskel mellem de to blokke. S har taget en del af deres gamle vælgere tilbage henover midten og har til gengæld formentlig blødt ”humanistiske” og 1968-generationsprægede vælgere til de andre partier i ”rød blok”. Strategien har virket meget konsistent og systematisk, bakket op af diverse bogudgivelser af menige folketingsmedlemmer og analyser af den mulige udlændingepolitik. Hvor DF i perioder har flaget med, at partiet på en måde var det gode gamle Socialdemokrati fra 1950’erne før verden gik af lave, har S svaret: Nej, det er selvfølgelig os, der er det.

Operationen lykkedes, men vi har så endnu til gode at se hvordan patienten har det og hvordan S konkret vil føre deres politik i den kommende folketingsperiode.

Hvad den borgerlige fløj angår, får den nu god tid til at slikke sine sår. Det skal blive interessant at se, om den kan samle sig selv op. Den konservative debattør Christian Egander Skov skrev på et tidspunkt, netop i en sammenligning med Socialdemokratiet, at borgerligheden i Danmark slet ikke kan formulere en samfundsrelevant debatlitteratur, fordi den ikke interesserer sig for samfundet. Den er udpint af idétørke. Man kan da også spørge, om LA og DF er ideologiske partier i mere dybtgående forstand. Har de for eksempel formået at udvikle ”politikker” på kulturområdet og på området for skole, forskning- og uddannelse, som burde være borgerlige kerneområder, eller er det mest blevet tilfældige markeringer bundet op på enkeltsager og enkeltpersoner?

Nu er der en gylden mulighed for at komme ud af den idémæssige tørke. Det skal blive spændende at læse de borgerlige debatbøger, der er på vej, og følge analyserne fra diverse studiegrupper.