Vandt Biden valget, fordi han er katolik?

Var det den demokratiske ”partibase”, der gav Biden sejren? Var det de sorte vælgere? Var det kvinderne? Eller måske noget helt fjerde?

Joe Biden har ikke flaget med religion, men efter hans valgsejr har internationale medier ransaget spørgsmålet: Hvad var udslagsgivende for valget?
Joe Biden har ikke flaget med religion, men efter hans valgsejr har internationale medier ransaget spørgsmålet: Hvad var udslagsgivende for valget?. Foto: Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix.

Så fik USA en ny præsident. Helt ny er han jo ikke, den 77-årige Joe Biden, med et halvt århundrede på bagen i amerikansk politik.

Sejren er blevet modtaget positivt rundt omkring i verden. ”Velkommen tilbage Amerika!”, tweetede Anne Hidalgo, borgmester i Paris. Samtlige indiske medier bider mærke i, at Kamala Harris har indiske aner.

The Indian Express citerer Rahul Gandhi, leder af Kongrespartiet: ”Det gør os stolte, at den første kvinde i embedet som vicepræsident i USA kan spore sine rødder tilbage til Indien.” Avisen minder om, at Kamala betyder ”lotusblomst” på sanskrit.

Ellers er de internationale medier i fuld gang med at efterbehandle valgresultatet. ”Nu da Trump er besejret, står vi tilbage med et andet afgørende spørgsmål: Hvad vil der ske med trumpismen?”, spørger The Washington Post .

”Trumpismen har bragt millioner af mennesker sammen omkring impulserne af én mand: Donald Trump. Nu da bevægelsens hovedperson har tabt, står vi over for en flyvsk bevægelse og et politisk tomrum.”

”Donald Trump er blevet besejret. Men trumpismen er måske kommet for at blive,” skriver Geoffrey Kabaservice i The Guardian :

”På trods af sin fejlslagne politik, så vil de tro trumpister hævde, at trumpismen ikke virkede, fordi den aldrig for alvor blev afprøvet, præcis som gårsdagens apologister for kommunismen. Har de ret? Kan en genrejst trumpisme triumfere i 2024?”.

Den amerikanske venstrefløj udtrykker dæmpet optimisme, og adskillige kommentatorer minder Biden om, at han ikke skal trække partiet for langt mod højre.

Den 91-årige toneangivende debattør Noam Chomsky udtaler i et interview i italienske La Repubblica :

”Jeg er ikke interesseret i, hvem Joe Biden er. Jeg er interesseret i, hvad han vil foretage sig. Lige nu er han klemt mellem to fløje: partiets establishment, ’clintonerne’, som jeg kalder dem, og som ikke er væsensforskellige fra de moderate republikanere, og på den anden fløj aktivisterne, som har fat i basen og har opfordret dem til at stemme på Biden. Her i USA bliver de kaldt den radikale venstrefløj – vi er blandt de få lande i verden, hvor ordet ’socialist’ er forbandet. Men i virkeligheden er de ikke andet end socialdemokrater.”

Naomi Klein samstemmer i et onlineinterview på det uafhængige medie Haymarket Books, at ”partibasen” var meget tættere på Bernie Sanders eller Elizabeth Warren, og at mange demokrater stemte imod Trump, snarere end de stemte for Biden.

Og så er analysearbejdet gået i gang: Hvor i landet fik Biden tilbageerobret de stemmer fra Trump, som blev afgørende for sejren?

Mange medier, også i Danmark, har lagt stor vægt på, at Biden fik afgørende fat i de sorte vælgere.

”Sorte vælgere i de amerikanske nøglebyer gav Joe Biden sejren,” skriver NBC News som overskrift på en længere analyseartikel.

Men var det den demokratiske ”partibase”, der gav Biden sejren? Var det de sorte vælgere? Var det kvinderne? Det er for tidligt at konkludere.

Men der findes også en helt anden forklaring på Bidens sejr, som ikke-amerikanske medier i store træk har overset. Nemlig at Biden er katolik.

Det er kun anden gang i historien, at USA får en katolsk præsident. Den første var naturligvis John F. Kennedy.

”Jeg er ikke den katolske kandidat til præsidentembedet. Jeg er det demokratiske partis præsidentkandidat, som tilfældigvis også er katolik. Jeg taler ikke på vegne af kirken om offentlige anliggender, og kirken taler ikke på vegne af mig,” som Kennedy berømt måtte forsvare sig i en tale i 1960, kort før valget.

I 1960 var det fuldstændig afgørende for Kennedy at kæmpe imod de udbredte antikatolske holdninger blandt amerikanske protestanter. Evangeliske kristne så Richard Nixon som et protestantisk forsvar mod en katolik, hvis loyalitet over for den amerikanske nation man ifølge dem ikke kunne stole på.

De foreløbige analyser giver ikke noget klart billede på fordelingen af ”de kristne stemmer” i 2020. Mange katolikker har med sikkerhed stemt på Trump, og det skyldes blandt andet, at Biden står fast på retten til abort.

”USA’s nyvalgte præsident deler landets 51 millioner katolikker i to lejre,” som svenske Dagen slår fast. Men religion er afgørende i amerikansk politik.

The Atlantic gjorde i en artikel, ”Den katolske fristelse”, kort før valget opmærksom på, at den katolske stemme kunne blive afgørende for valgresultatet i flere af svingstaterne, deriblandt nøglestaten Pennsylvania.

Joe Biden har ikke flaget med religion, men i den første præsidentdebat sagde han, at ”Trump og hans folk ser ned på irske katolikker som mig”.

Målinger har vist, at Trump slog Hillary Clinton med 52 mod 45 procent blandt katolske vælgere i 2016. Hvis katolske Biden har vendt det procenttal på hovedet – og det skal ikke udelukkes – så kan det faktisk have været udslagsgivende.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.