Prøv avisen
Tidens tegn

Varemanden er et tidens tegn

Lars Handesten

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Der er kommet en ny magisk figur i danskernes verden: varemanden. Nu bliver varer bragt til døren som ved et trylleslag på en iPad

Det er sjældent, at der kommer nye magiske væsener til verden. Normalt er de figurer med en lang og folkelig historie bag sig. Vi kender dem som julemanden, Ole Lukøje, tandfeen, nøkken og nissen.

Nogle af dem er nærmest gået i glemmebogen. Hvornår så man sidst skyggen af nøkken? Hvornår blev man lokket i søen af en åmand?

Nu har jeg så opdaget, at der har sneget sig et nyt magisk væsen ind i vores verden. Det er varemanden. Som alle andre magiske væsener arbejder han i det skjulte. Han sætter pakker med madvarer foran vores dør, mens vi er på arbejde. Han lægger ting i vores postkasse eller efterlader en seddel, hvorpå der står, hvor vi kan hente en pakke med nye bukser. Ser man varemanden, er han væk lige så hurtigt, som han kan aflevere sit gods.

Som det gælder med andre magiske væsener, så er børn bedst til at se dem. Mit treårige barnebarn har en sikker fornemmelse af varemandens virke. Til sin fødselsdag ønskede han sig snart det ene og snart det andet, og da hans forældre svarede ham, at det kunne man ikke lige få fat i, eller at det var alt for dyrt, så svarede den kvikke dreng, at de da bare kunne bede varemanden om at komme med det. Hans mor kunne skrive på sin iPad, som hun plejer at gøre, når de skal have dagligvarer, mad, tøj og sko. Et par prik på skærmen – og vupti-dot-com, så står tingene der, som om de var grebet lige ud af luften.

Magisk!

Det er ikke harpens kraft, men skærmens kraft.

Det er ikke julemanden, men varemanden.

Da min søn selv voksede op, brugte vi en hel del tid på at gå i den lokale Irma, når jeg havde hentet ham i børnehave. Det var ikke altid en fornøjelse, for sidst på dagen er børn og voksne trætte. Der skal ingenting til for at udløse grådanfald.

Børnene bliver stædige og vil have slik eller et eller andet, som de har sat sig i hovedet. De kan give sig til at skrige og er ikke til at hive ud af butikken.

Og så bliver det en kamp mellem barn og forældre om, hvem der først giver op – barnet af udmattelse eller forældrene, fordi de ikke kan holde ud at tage skænderiet i fuld offentlighed.

Alt det bliver man fri for, hvis bare man bestiller på nettet og lader varemanden tager over. Varemanden redder de travle småbørnsfamilier.

Men, og selvfølgelig er der et men og en bagside af varemandens medalje: Der ligger også en fremmedgørelse i kim her. Er varer noget, der bare bliver bragt til døren, og som kommer ud af det blå? Er der ikke en produktion bag? Er der ikke mennesker – og sågar børn – der har puklet for at lave dem? Er der ikke en landmand, der har lagt og senere gravet kartoflerne op? Er der ikke et dyr, der har måttet lade livet for kødsovsen og læderskoene?

Den historie fortæller varemanden ikke noget om. Det er ligesom med julemandens værksted – man ved ikke, præcis hvor det ligger, eller hvem der arbejder i det. Gaverne er der bare.

Måske ligger julemandens værksted i Grønland. Måske ligger varemandens værksted i Kina – men forklar en treårig dreng det!

Jeg har set varemanden i Beijing. Alt kunne han levere inden for få minutter. Alt fra en kop varm kaffe til den nyeste og smarteste smartphone.

Derovre kører varemanden på elscooter og kommer lige derhen, hvor man ønsker ham. Lydløs og lugtfri kommer han kørende og leverer og er væk igen. Snart bliver han selv en skygge af en skygge, når han sender en drone af sted med vores varer.

Hvem taler om, at vi lever i en affortryllet verden? Vist gør vi ikke. Varemanden leverer magien.

Klummen Tidens tegn skrives på skift af Nils Gunder Hansen og Lars Handesten og bringes i Bøger&Kultur hver lørdag.

Hvem taler om, at vi lever i en affortryllet verden? Vist gør vi ikke. Varemanden leverer magien

Lars Handesten