Man siger om os økonomer, at vi kan beregne prisen på alt, men forstår værdien af intet. Regneark og cost-benefit -analyser mødes af mange mennesker med stor misbilligelse. Men anklagen er ikke særlig gennemtænkt. Jeg vil påstå, at det forholder sig nøjagtig omvendt: Er man ikke villig til at erkende den pris, vores valg indebærer, står man tilbage uden evne til at navigere succesfuldt gennem tilværelsen.
Sandheden er faktisk, at vi alle hver eneste dag beregner prisen på – om ikke alt, så i hvert fald alt muligt. Alle menneskelige handlinger bygger på bevidste eller, som oftest, ubevidste cost-benefit -analyser.
Man kan ikke gå over gaden, hvis man ikke er villig til af afveje risikoen for at blive kørt over ( cost ) mod gevinsten ved at komme nærmere sin destination ( benefit ). Når lægen overvejer, hvilken behandling patienten skal tilbydes, vil lægens professionelle vurdering bygge på en cost-benefit -vurdering, hvor ulemper ved forskellige behandlinger – bivirkninger eller komplikationer – vejes op imod chancer for helbredelse og omkostningerne ved at lade sygdommen forblive ubehandlet.
Alle livets store moralske dilemmaer og dramaer rummer således elementer af mindst én cost-benefit -vurdering. Så den smarte bemærkning om prisen på alt og værdien af intet bygger på en fundamental misforståelse af tilværelsens vilkår. At estimere omkostninger og gevinster er nødvendigt, for at vi kan fungere som mennesker. Det er grundlaget for al menneskelig rationalitet, anstændighed og moral.
Det, økonomerne har gjort med udviklingen af cost-benefit -analyser, er grundlæggende at imødekomme et almenmenneskeligt behov for at kunne vurdere, om en handling skaber værdi.
Når vi i hverdagen træffer millioner af beslutninger, såsom om vi skal gå over gaden eller ej, er det ikke hensigtsmæssigt at sætte sig til at lave en egentlig beregning – selv økonomer sætter sig ikke til regnearket, når de skal krydse gaden. Men beslutningen bliver jo under alle omstændigheder truffet.
Ikke at gå over vejen er også en beslutning. Det er imidlertid en privatøkonomisk beslutning. Du behøver ikke at stå til regnskab over for andre for beslutningen, og den vedrører ikke andre, end dig selv.
Din private cost-benefit -beregning kan altså fint foregå uformelt oppe i dit eget hoved.
Når vi skal træffe dyre samfundsøkonomiske beslutninger, er vilkårene imidlertid nogle ganske andre. Her sætter vi ting i værk, som har direkte konsekvenser for andre mennesker. Man påfører skatteyderne omkostninger, og man regulerer borgernes adfærd på forskellig vis gennem påbud og forbud.
Det er alvorlige sager, og ofte er omkostningerne store, og argumentet for at påføre andre disse omkostninger er forventninger om tilsvarende store gevinster.
I sådanne situationer ville det være umoralsk ikke at udføre en cost-benefit -analyse. Skattekroner kan jo kun anvendes én gang, og forskellige mennesker føler stærkt for forskellige måder at anvende dem på.
Der skal altså foretages en prioritering. Skal pengene blive i borgernes lommer, skal de opkræves i skat, og hvis de opkræves i skat, hvad skal de så anvendes til?
Cost-benefit -analyser giver muligheden for en oplyst demokratisk samtale om disse spørgsmål.
Meget af modstanden imod cost-benefit -analyser skyldes i virkeligheden, at folk ikke kan fordrage den præmis, at pengene ikke hænger på træerne, og at deres egne yndlingsprojekter måske ikke er den bedste måde at anvende pengene på.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.