Prøv avisen
Kiosken

Verden drukner i plastik

”Vi er ved at forvandle den vigtigste og mest dyrebare del af Guds skaberværk til en losseplads,” skriver Bjørn Thomassen med udgangspunkt i, at der hver time året rundt udledes 900 tons plastikaffald til verdenshavene. På mange smukke strande bliver man nu ramt af en ”plastiktsumani”. Her er en mand ved at indsamle plastik ved kysten ud for Mumbai i Indien. – Foto: Ritzau Scanpix

Bjørn Thomassen

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

I Spanien undersøgte man for nylig en død kaskelothval, der var skyllet i land. Den havde 29 kilo plastik i maven og derfor ude af stand til at indtage føde. Fisk, fugle og havpattedyr dør. Det er bare toppen af isbjerget

FN’S GLOBALE miljødag den 5. juni, som var øremærket den globale plastikforurening, satte gang i en debat, som stadig ruller i den globale kiosk. FN udgav i samme forbindelse en mildest talt skræmmende rapport om det globale plastikforbrug. Hver time udledes der 900 tons plastikaffald til verdenshavene. Vi er ved at forvandle den vigtigste og mest dyrebare del af Guds skaberværk til en losseplads.

Herhjemme gav nyheden om en ung grindehval en del opmærksomhed i starten af sommeren. Den havde slugt 80 plastikposer, der havde ødelagt dens indre organer. Lignende historier dukker op fra alverdens kystområder. I Spanien undersøgte man for nylig en død kaskelothval, der var skyllet i land. Den havde 29 kilo plastik i maven og derfor ude af stand til at indtage føde. Fisk, fugle og havpattedyr dør.

Det er bare toppen af isbjerget. I Den Dominikanske Republik har avisen Diario Libre igennem hele juli rapporteret fra landets ellers så smukke strande, der bogstaveligt talt bliver overskyllet med bølger af affald, en veritabel ”plastiktsunami”. Politi, beredskab og tusindvis af frivillige går rundt og prøver at rense strandene, men de står magtesløse over for de kolossale mængder af plastik, der bliver ved med at skylle op. På én enkelt strand samlede man i juli 60 tons affald.

I Stillehavet flyder en ø af affald rundt, der består af flere billioner stykker plastik og strækker sig over et areal dobbelt så stort som Frankrig. Verdenshavene, og såmænd også vores drikkevand, flyder endvidere med mikroplastik, som øjet ikke ser. Danmark er i øvrigt et af de mest plastikforurenende lande i verden. Vi bruger rekordhøje mængder af plastik og er ufattelig dårlige til at genbruge det.

Problemet er globalt. Som The Guardian titulerede en stort opsat artikel i sidste uge: ”Verden er på randen af en global plastikkatastrofe”.

”Vi opfandt plastik. Vi er afhængige af plastik. Nu er vi ved at drukne i den,” fortsatte National Geographic i deres seneste nummer.

Journalisten Silvia Blanco slår i spanske El Pais fast, at begrænsningen af plastikforureningen er klodens største klimaudfordring, sammen med den globale opvarmning. Og de to problemer er relaterede, viser det sig nu.

Den italienske avis La Repubblica refererer i denne uge til nye forskningsresultater fra Hawaii Universitet, der viser, at plastik, der nedbrydes, udsteder drivhusgasser, der er med til at øge temperaturen.

En stor del af den plastik, vi bruger i hverdagen, er helt overflødig. Tænk bare på de plastiklåg, man automatisk får sat på sit kaffebæger, og som de fleste smider ud med det samme. 40 procent af verdens plastikforbrug skyldes engangsforbrug. Den tid, det tager at drikke en kop kaffe, skal holdes op imod de årtier og århundreder, det tager naturen at nedbryde plastik.

Men er problemet uløseligt? I modsætning til CO2-udslip kræver det faktisk ikke nogen drastisk ændring i vores måde at leve på, hvis vi skal bekæmpe plastikforureningen. Det kræver bare, at vi bruger mindre plastik.

Men hvem er ”vi”? Den italienske miljøminister, Sergio Costa, har i løbet af sommeren igangsat en større kampagne – #jeg-er-miljø – der har til formål at mindske plastikforbruget. Blandt andet opfordrede han alle italienere til at samle et stykke plastik op om dagen og komme det i genbrugscontainere. En gennemsnitsitaliener forbruger hvert år 100 kilo plastik.

Miljøforsker Ugo Bardi byder i i l Fatto Quotidiano initiativet velkomment, men minder samtidig om, at det isoleret set ikke vil ændre særlig meget. Vi kan lade låget til vores 7-Eleven-kaffe ligge på hylden, og vi kan bruge stofposer i stedet for plastikposer, men vi kan dårligt undgå plastikken i alle de produkter, vi køber i vores hverdag.

Bardi skriver, at den eneste måde, vi kan reducere plastikforureningen på, er at begrænse produktionen. Udfordringen er, at plastik er den billigste emballageløsning, der findes. Derfor må der indføres skatter og tariffer på plastik, og nogle typer plastik bør helt ulovliggøres.

Måske er det ved at ske. Flere amerikanske byer og stater har i 2018 forbudt beværtninger at bruge sugerør eller bestik af plastik. En lov er på vej i England. The New York Times kunne for nylig rapportere, at det simpelthen er blevet usmart at servere drinks med plastiksugerør. Men hvad nu, hvis man ikke kan undvære et sugerør til sin sommerdrink? Miljøvenlige bartendere har fundet et svar på problemet, som Deres udsendte hermed giver videre: Brug pasta i stedet for. Det skal være de lange, tykke, spaghettilignende rør med hul i midten, og som på italiensk hedder ”bucatini”. De fås i danske supermarkeder. Prøv selv.

Kiosken samler og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat og skrives på skift af Bjørn Thomassen, professor mso i socialvidenskab ved Roskilde Universitet, og Anders Raahauge, sognepræst i Sønderborg.