MENS JEG SKRIVER dette, sidder jeg blandt spejderledere i Saudi-Arabien. Vi gør status over det største projekt, spejderbevægelsen nogensinde har gennemført, nemlig Messengers of Peace (på dansk: Fredens Budbringere), hvor 26 millioner børn og unge i 140 lande de seneste syv år har gennemført godt seks millioner projekter med mere end en milliard (altså tusind millioner) arbejdstimer.
Projekterne dækker alle FN’s 17 verdensmål, og vi glæder os over, at FN’s generalsekretær for nylig beskrev Messengers of Peace som den formentlig største samlede indsats, nogen organisation – eller noget land – har gjort til fremme af FN’s verdensmål.
VORES DISKUSSION handlede om, hvordan vi finder finansiering til de næste 10 millioner projekter og de næste tre milliarder arbejdstimer, som vi har forpligtet os til at levere til verden de næste 10 år.
Vi synes ellers, at vi har en god sag: Hvilken regering, hvilken udviklingsorganisation eller hvilken virksomhed ville ikke ønske at være med til at sætte 10 millioner nye projekter verden over i gang og dermed engagere 50 millioner børn og unge i at gøre verden til at bedre sted at være?
Prisen er beskeden i forhold til udbyttet: Det koster 50 millioner dollars fordelt over 10 år, det vil sige under 350 millioner kroner på 10 år. Det var ikke let, da vi for otte år siden skulle finde de 27 millioner dollars (knap 200 millioner kroner) til at finansiere de første 10 år af Messenger of Peace, men kong Abdullah af Saudi-Arabien fandt projektet så vigtigt, at han påtog sig opgaven. Kongen lagde især vægt på, at de mange praktiske projekter ville fremme dialogen og samarbejdet mellem unge mennesker på tværs af religioner. Efter hans død har kong Salman fortsat opbakningen.
Det tror jeg ikke, at du havde ventet at læse: Verdens største fredsprojekt støttes økonomisk ikke af Europa eller USA, men af Saudi-Arabien, vel at mærke uden betingelser. Verden er i sandhed ikke helt så simpel, som vi tror.
Jeg har i sidste ende ansvaret for alt dette, fordi jeg er formand for World Scout Foundation, der på spejderbevægelsens vegne modtager pengene og administrerer projektet. Prøv at sætte dig i mit sted. De fleste mennesker i Danmark, jeg taler med, anbefaler at sige nej til yderligere investeringer fra Saudi-Arabien. De er nervøse for, at spejderbevægelsens gode navn og rygte skal blive plettet af det forfærdelige land, de mener, at Saudi-Arabien er.
Men verden er mere kompleks end som så. Tror du, at du ved, hvad den danske folkekirke står for, hvis du har lyttet til de mest højtråbende præster og læst Ekstra Bladet? Nej vel. Folkekirken er meget mere mangfoldig end det, og det samme gælder Saudi-Arabien. Derfor håber jeg, at i hvert fald en del af finansieringen af næste fase af dette projekt kan komme fra Saudi-Arabien.
Tænk, hvis de næste 10 år af verdens største freds- og udviklingsprojekt kunne blive noget, vi var sammen om på tværs af religiøse, kulturelle og etniske skel. Det ville være rigtig godt. Helt enkelt.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.