Lars Kolind: Spørg dit arbejde og dine politikere, hvordan de vil gøre verden bedre

Vi lever i en tid, hvor alle lande og alle mennesker i verden har fået et fælles sprog eller begrebsapparat. Det kan godt være, at vi ikke når helt i mål i 2030, men vi kan nå rigtig langt

FN’s 17 bæredygtighedsmål blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015 og er siden
tiltrådt af alle lande. Emnerne omfatter fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, energi og miljø, produktion og forbrug, fred og samarbejde, og sigtet er at gøre verden
markant bedre inden 2030.
FN’s 17 bæredygtighedsmål blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015 og er siden tiltrådt af alle lande. Emnerne omfatter fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, energi og miljø, produktion og forbrug, fred og samarbejde, og sigtet er at gøre verden markant bedre inden 2030. Foto: Verdens Bedste Nyheder.

VERDEN HAR FÅET en strategi. Det lyder måske voldsomt, men ikke desto mindre er det, hvad jeg vil kalde FN’s 17 bæredygtighedsmål (ofte omtalt på engelsk som SDG eller Sustainable Development Goals). Målene blev vedtaget af FN’s generalforsamling i 2015 og er siden tiltrådt af alle lande.

Emnerne omfatter fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, energi og miljø, produktion og forbrug, fred og samarbejde, og sigtet er at gøre verden markant bedre inden 2030.

I modsætning til andre af FN’s mange erklæringer har målene fået massiv opbakning – fra erhvervslivet, fra foreningslivet og fra det offentlige. Alle parter har nu fået et fælles sprog, når de skal vælge og forklare, hvordan de bidrager til at gøre verden bedre. Grundfos kan vise, hvordan energieffektive og miljørigtige pumper bidrager ikke alene til mål 6 (rent vand), men også til mål 3 (sundhed), mål 11 (bæredygtige byer) og mål 13 (klima).

EN BANK SKAL NOK ANSTRENGE sig mere: Bidrager den til at reducere fattigdom (mål 1) eller til bedre uddannelse (mål 4) eller til økonomisk vækst (mål 8) eller måske til ansvarligt forbrug (mål 12)?

En fagforening skal nok også spidse blyanten: Bidrager den til at udrydde fattigdom (mål 1), til bedre uddannelse (mål 4), til ansvarlig produktion (mål 12) eller til at skabe fred og retfærdighed (mål 16)?

Mange virksomheder og organisationer er i disse år i gang med stille sig selv netop de spørgsmål, og det er rigtig godt, for det kan ikke undgå at have effekt.

Jeg er engageret i spejderarbejdet, og der har vi de seneste syv år gennemført hele otte millioner projekter, der er relevante i forhold til verdensmålene. 28 millioner børn og unge har tilsammen arbejdet over en milliard timer for at gøre noget konkret for verdensmålene. Spejdere i Nepal har hjulpet ofre for jordskælv, mens 20.000 tyrkiske og græske spejdere har arbejdet frivilligt i flygtningelejre hjemme og i Syrien. Spejdere i Danmark har hjulpet unge i Tunesien med at starte virksomheder og skabe jobs. Spejderne havde nok gjort det meste uden verdensmålene, men målene har pludselig sat spejdernes arbejde i et større perspektiv. For nylig anerkendte FN’s generalsekretær spejdernes arbejde som måske den største samlede indsats for verdensmålene til dato.

En af de erhvervsvirksomheder, jeg er engageret i, er Jacob Jensen Design. Alle danskere kender Jacob Jensens design fra B&O, men siden da har Jacob Jensen åbnet tegnestuer både i Shanghai og Bangkok og er i dag en global virksomhed.

Verdensmålene har fået os til at overveje, hvordan vi bidrager til at gøre verden bedre. Det har ikke været helt nemt, og det er et godt tegn. Vi har fundet ud af, at vi kan og skal bidrage til flere af målene: Vi kan designe sunde, bæredygtige og velfungerende produkter (mål 3 og 12), vi kan uddanne unge designere (mål 4), vi kan give kvindelige medarbejdere samme muligheder og behandling som mandlige (mål 5), vi kan drive virksomheden bæredygtigt (mål 8, 11, 12 og 13), og endelig kan vi samarbejde på tværs af tegnestuerne (mål 16).

Jacob Jensen Design er ikke nogen stor virksomhed, men hvis vi indarbejder bæredygtighedsmålene i vores strategi og daglige beslutninger, kan vi alligevel gøre en væsentlig forskel.

Jeg foreslår, at du spørger på din arbejdsplads, hvordan I vil bidrage til målene. Stil dig ikke tilfreds med pæne ord og hensigtserklæringer, men se på praksis. Spørg også dine politikere i kommunen, din folketingskandidat eller lederne i de offentlige forvaltninger, du har forbindelse med. Tænker de kun på budgettet og bonusordningerne eller har de et større perspektiv? Og gør de det, de taler om?

Jeg glæder mig over at leve i en tid, hvor alle lande og alle mennesker i verden har fået et fælles sprog eller begrebsapparat. Det kan godt være, at vi ikke når helt i mål i 2030, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kan nå rigtig langt.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.