Sygeplejerske og leder: Vi bruger for meget tid på at bebrejde hinanden

En anonym nabo var så vred over, hvordan May Bjerre Eiby havde parkeret bilen, at vedkommende forfattede et brev til hende. Men den slags ligegyldige vrede skaber kun dårlig stemning, skriver hun

May Bjerre Eiby er leder af Søstersanatoriet og Dagmarsminde.
May Bjerre Eiby er leder af Søstersanatoriet og Dagmarsminde. Foto: Dagmarsminde.

Den anden dag parkerede jeg et sted, hvor bagenden på min bil, erkender jeg blankt, måske stak lidt for langt ud. Da jeg om aftenen satte mig ind i bilen, lå der et A4-ark i forruden, som var et brev til mig. Om hvad i alverden jeg havde gang i, belyst fra flere vinkler. Brevet var skrevet under med ”Beboer på vejen”.

Udover at blive nedslået på en ellers dejlig, lys sommeraften, kunne jeg se for mig, hvordan denne person, som åbenbart havde været udsat for at skulle svinge en større bue end vanligt for at passere min bil, havde brugt tid på at gå op til sin printer og hente et stykke papir og sat sig ned for at skrive et brev. For så at gå ned igen og placere det i min bilrude.

Prøv at tænke over, om du også oplever eller hører om den slags tankeløse vrede dagligt på en eller anden måde. Ligegyldigheder, som får rum i form af bebrejdelser, der kun skaber dårlig stemning. Det må være usundt at bevæge sig i som menneske, både for afsenderen og modtageren. Selvfølgelig kan vi ikke altid undgå dårlig stemning, og vi skal da også have lov at vise vores vrede, også mod andre.

Men måske skal vi blive bedre til at forstå, hvilken styrke der ligger i ord og derfor forholde os lidt mere prioriterende, når vi benytter dem. I virkeligheden handler det om at vælge sine kampe, og jeg tvivler for eksempel på, om ”Beboeren på vejen” gør nytte for sig selv og andre med sin indsats.

Lige nu sidder jeg endda selv og lader mig ærgre let over naboens støjende græsslåmaskine, men jeg ved jo godt, at målet ikke er at genere mig, men at gøre plænen pæn.

Nu har vi lige holdt pinse, og vi er nok bedst til at se dagene som en forlænget weekend. Men pinsen kunne også være en åbning for en ny måde at tale på. Sommeren og varmen er på vej, så det kunne ikke passe bedre ind.

Måske kan vi se pinsen som en opbrudstid, hvor vi begynder at tænke over og bliver bedre til at formidle, at vi skal passe på hinanden og forstå hinanden.

Pinsen handler om formidlingen af alt det gode – den er en påmindelse om, at det næstekærlige budskab er til stede. Og går vi mere ind i tolkningen af den kristne tradition, kan vi også bruge Helligånden til noget.

Det er jo ånden i vores hverdag til at være glad og til at gøre andre glade. Det behøver måske ikke at være så kringlet at bruge vores helligdage til noget fornuftigt, som giver lidt større mening.