Abortdebatten er atter blusset op. Endnu en gang må jeg undre mig over dens todimensionelle væsen. Fronterne er trukket op mellem kvindens selvbestemmelse og fosterets beskyttelse.
En påfaldende fraværende aktør er manden. Sidst jeg tjekkede, skyldtes en graviditet i forlængelse af et samleje, at en mands sæd har fundet vej til en kvindes æg. Alligevel sidder debatten fast i en ældgammel opfattelse af, at en uønsket graviditet er kvindens ansvar. At et samleje – også det lystfulde og festlige til gensidig fornøjelse – er et carte blanche til at efterlade sin sæd i et andet menneske. Og at det er kvindens problem, hvis denne sæd befrugter et æg.
Det er en tænkning, der hører fortiden til, men alligevel stærkt præger nutiden. Vi har i dag kondomer, der er så godt som 100 procent sikre, når de bruges korrekt. Gives manden det moralske ansvar for sin egen sæd – af kulturen og i debatten – bliver et kondom herefter en naturlig del af en mands seksuelle udrustning. Ikke noget, der skal forhandles, føre til uenighed, eller som man forsøger at smyge sig uden om. Sæd modtages, når eller hvis modtageren ønsker det.
Men hvorfor befinder vi os i en todimensionel debat på dette område? Hvorfor skriver en statsminister: ”Enten er vi for. Eller også er vi imod. Der er ikke en mellemvej.” Hvorfor er der lande, der fortsat sanktionerer og udskammer kvinden med den uønskede graviditet, samtidig med at mandens rolle fortoner sig i det rene ingenting? Senest har vi set en stramning af den polske abortlovgivning, der nu kun tillader abort ved voldtægt, incest, og når kvindens liv er i fare. Og i bibelbæltet i USA har man over 10 år vedtaget knap 300 love, der gør det sværere at få en abort. Ingen adressering af mandens rolle som udløsende faktor.
Dette er et eksempel på en samfundstematik, som på verdensplan i den grad har brug for et ”flip”, det vil sige en omfortolkning, og som behøver et land som Danmark til at gå forrest. Der er behov for, at vi åbner øjnene for andre parametre end de gængse. At vi gør aborttematikken tredimensionel: mand, kvinde, foster.
Det er muligt, at kvinden historisk er blevet betragtet som en potentiel fristerinde, der lokkede den uskyldige mand i fordærv, hvorefter han kom ”på besøg” og som en andens naturens nødvendighed efterlod sin sæd i hende. Den uønskede graviditet blev et materialiseret bevis på hendes skøgenatur, og hun blev behandlet derefter. Ansvaret var jo hendes.
Måske går mandens adfærd fortsat under radaren i dag i relation til uønskede graviditeter og abort, fordi vi mangler en opdatering af vores indre programmering til at matche den virkelighed og den innovation, der siden er kommet til. Det er tid til at analysere – frem for alene at lade vanen styre.
Erfaringer fra en helt anden del af samfundslivet viser, at vi fint er i stand til at opdage vores hidtidige blinde vinkler og korrigere for dem: En virksomhed kan for eksempel ikke længere forurene jord og lade naturen ligge lidende tilbage, indtil en offentlig instans træder til og betaler for oprensningen. Vi har for cirka 20 år siden i Danmark knæsat et princip, som gør det absurd at diskutere situationen todimensionelt: som et spørgsmål om lidende natur versus offentlig adfærd. I dag virker det selvfølgeligt, at den tredje part må tage sit ansvar. Vi har ”flippet” perspektivet, og det tilskynder forsvarlig adfærd. En lignende erkendelsesproces foregår på klimaområdet. Det, der gik engang, går ikke mere.
Også i forhold til abort er der brug for at flippe perspektivet. Hvor ofte artikuleres der en klokkeklar forventning til mænd i relation til uønskede graviditeter? En ”aborttallet hænger sammen med det, du gør” og en ”seksualiteten er en glæde – se din sæd som en gave, du giver, når den er efterspurgt, i stedet for en risiko og potentiel fortvivlelse og sorg”. Mon ikke der er mange skønne og reflekterede mænd derude, der kan se pointen og er villige til at tage deres ansvar samt give kvinder større tryghed? Og unge, der kan se pointen i at bygge kondomkompetencen op skridt for skridt, selvom man skal igennem fumlestadier og tilvænning?
Der er brug for det ”flip” i Polen og USA, men også i Danmark. Til eksempel viser en 2020-undersøgelse fra Syddansk Universitet, at blot 64 procent af de gymnasiedrenge, der har haft deres seksuelle debut, normalt bruger kondom som prævention. Til gengæld har hele 24 procent af de gymnasiepiger, der har haft sex, taget en fortrydelsespille en eller flere gange inden for de seneste 12 måneder. Uroen, tvivlen, panikken påhviler hende. Det er end ikke sikkert, at hun fortæller den unge mand, at hun frygter graviditet og vil tage fortrydelsespillen. Hun ”fejer op” i stilhed.
Når brug af kondom er en indgroet vane hos begge parter, som endda er kulturelt understøttet, forekommer spontane forglemmelser sjældnere. Om kvinden derudover vil bruge yderligere prævention selv, er naturligvis hendes valg. Dermed bliver et samleje mellem to mennesker en samtykkebaseret handling, der kan udfolde sig i lyst, glæde, tryghed og respekt.
Modsat enten-eller-argumenterne om kvinde versus foster i abortdebatten er der en overset vej. En vej, der er i begge de eksisterende ”fronters” interesse. En vej, der endda ligger helt i tråd med den samtykkelovgivning, som blev vedtaget af Folketinget i 2020. Den lyder sådan her: Giv manden moralsk pligt til kun at efterlade sæd i en kvinde, som har bedt om det.
Refleksion skrives på skift af historiker og medlem af Folketinget for Venstre Mads Fuglede, sognepræst Sørine Gotfredsen, biskop Henrik Wigh-Poulsen, professor i organisation og filosofi Bent Meier Sørensen og sociolog og forfatter Anette Prehn.