Hvad kan man få for 660 millioner kroner?

En privat fond i USA har spurgt verdens ngo'er: Hvad kan I udrette for 100 millioner dollars, svarende til 660 millioner kroner, på fem år? Spejderne har et bud

Får spejderne 100 millioner dollars, vil de udvælge en million lokalsamfund spredt over hele verden og hjælpe dem til at blive mere bæredygtige.
Får spejderne 100 millioner dollars, vil de udvælge en million lokalsamfund spredt over hele verden og hjælpe dem til at blive mere bæredygtige. Foto: Johan Stauner Bill / Ritzau Scanpix.

DEN PRIVAT FOND MacArthur Foundation i USA har stillet en opgave til alle verdens ngo’er: Hvad kan I udrette for 100 millioner dollars, svarende til 660 millioner kroner, på fem år? Vælg et stort problem i verden, og vis os, hvad I kan gøre ved det, hvis I fik 100 millioner dollars.

100 millioner dollars er et astronomisk beløb, men i sammenligning med de 17 milliarder kroner, som Danmark hvert år bruger på udviklingsbistand, er det småpenge. Bare 4 procent.

Hvad kan man få for 100 millioner dollars?

Jeg er med til at udarbejde et af projektforslagene på vegne af de godt 50 millioner spejdere i verden. Vi vil gøre verden mere bæredygtig.

FN HAR FORMULERET 17 verdensmål, og lande har indgået Paris-aftalen om klimaet og mange andre aftaler om bæredygtighed. Men de fleste er enige om, at det slet ikke rækker til at nå målene i 2030. Der skal meget mere til: en global bevægelse for bæredygtig udvikling.

Den bevægelse vil spejderne skabe: Vi vil udvælge en million lokalsamfund spredt over hele verden. Det svarer til cirka 1000 steder i Danmark: Bispebjerg, Brædstrup, Brønderslev, Bryrup, Broager og 995 andre. I hvert lokalsamfund vælger lokale spejdere et eller flere punkter, hvor vi kan blive mere bæredygtige. I Manila skal de have flere gadebørn i skole. I Uganda skal beboerne lære at dyrke bedre grøntsager. I Sydafrika skal de have kriminaliteten i ghettoerne ned, og i Brasilien skal de bevare et stykke af regnskoven: en million projekter i en million lokalsamfund.

Spejdere er gode til at få ting til at ske, men med de 100 millioner dollars kan vi sammen med Future Generations University i USA uddanne 10 millioner spejdere til at arbejde efter en ny metode til at skabe varig forandring i lokalsamfundet. Det lyder som en stor opgave, men spejderne har i forvejen 50 millioner unge i gang med at uddanne sig til fremtidens ledere, så mon ikke det går?

Der er allerede spejdere i godt 1,5 millioner lokalsamfund i 170 lande, og de har allerede gennemført 6,5 millioner projekter, hvor de har gjort noget konkret for de 17 verdensmål. Spejderne har allerede de nødvendige it-systemer til at holde sammen på bevægelsen.

Målet er at skabe varig forandring lokalt. Megen konventionel udviklingsbistand drejer sig om at udsende eksperter til 1 million kroner om året. Spejderne er på stedet. De kan selv vælge, hvilket problem de vil løse, finde ressourcerne og selv tage ansvar for resultatet. Det er ikke Rigsrevisionen, der vurderer, om projektet er lykkedes, men derimod folk fra nabolandsbyen, som samtidig lærer af processen.

Hvis de bliver motiveret til selv at gøre noget lignende, ruller bolden. Derfor koster hvert projekt i gennemsnit kun 100 dollars eller 660 kroner pr. lokalsamfund. Det er ingenting i forhold til, hvad det ville koste, hvis en ”professionel” udviklingsorganisation skulle gøre noget tilsvarende.

Der er en bonus: Hvis 10 lokale spejdere har haft ansvaret for at få flere gadebørn i Manila i skole, lærer de mindst tre ting:

1) Almindelige mennesker kan gøre en reel forskel.

2) Det, de har lært som spejdere, kan bruges til noget.

3) Verden bliver kun bedre, hvis nogen gør noget konkret. Derfor er planen, at de 10 millioner spejdere skal være kernen i et socialt netværk, som kan fortsætte processen.

Ingen aner, om spejderne får de 660 millioner kroner af den amerikanske fond. Men arbejdet med dette projekt viser, at frivillige folk kan gøre ting, som ikke engang verdens regeringschefer kan finde ud af: skabe bred folkelig opbakning til at gøre verden til et bedre sted at være. Vær beredt!

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.