Her op til midtvejsvalget i USA er vores valg stadig ikke sikre. Næsten to år er gået, siden det blev kendt, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 og dermed berøvede de amerikanske borgere deres grundlæggende ret til frit at vælge deres ledere. Alligevel har hverken USA eller Europa taget de nødvendige skridt, der kan sikre de mere end 20 valg, der frem til 2020 skal afholdes verden over – omend Homeland Security og valgtilforordnede i USA har gjort fremskridt, når det gælder beskyttelsen af selve afstemningernes infrastruktur.
For eksempel har den amerikanske kongres, ifølge vores research, fremsat otte valgrelaterede lovforslag, langt de fleste på tværs af partiskel, der, grundet den stærke polarisering i amerikansk politik, ikke ser ud til at kunne stemmes igennem foreløbig.
Der er enkelte ledere, der kræver handling. Sidste år opfordrede tidligere vicepræsident Joe Biden til at nedsætte en kommission i lighed med den, der blev nedsat vedrørende terrorangrebet den 11. september 2001. Men det er ikke nok. Truslen om indblanding i valget findes også på den anden side af Atlanterhavet og kan kun effektivt konfronteres, hvis demokratierne arbejder sammen.
Det er derfor, vi sammen med Joe Biden, den tidligere mexicanske præsident Felipe Calderón, den tidligere britiske vicepremierminister Nick Clegg og 10 andre ledere inden for politik, den akademiske verden og teknologi har etableret ”The Transatlantic Commission on Election Integrity”, hvori Nord- og Mellemamerika, EU og Ukraine er repræsenteret – sidstnævnte et forsøgsområde for russisk indblanding.
Vores mål er at tilskynde regeringer og lovgivende forsamlinger til at træffe alle mulige foranstaltninger for at øge offentlighedens bevidsthed om risikoen for indblanding og for at beskytte borgernes mest grundlæggende rettighed: evnen til frit at vælge deres ledere.
Vi arbejder på at imødegå deep fake -teknologi, som kan bruges til at generere manipulerede billeder og videoer, der ser ægte ud. Denne teknologi blev i begyndelsen af 2018 berygtet, da den blev brugt til digitalt at sætte berømtheders ansigter på pornografiske skuespilleres kroppe. Teknologien udvikles i et foruroligende tempo. Produktionen af deep fake -videoer vil snart være bredt tilgængelig – en terrorcelle eller ”ensom ulv” kunne en dag bruge denne teknologi til at sprede alarmerende budskaber på tværs af vores samfund.
Modgiften mod deep fake -videoer ligger i både teknologiske værktøjer og større offentlig bevidsthed om videoerne. Vi samarbejder med partnere, herunder data-konsulentfirmaet ASI Data Science, om at udvikle varslingssystemer, der advarer brugerne, når et stykke audiovisuelt indhold mistænkes for at være falsk. En sådan advarsel kan så vises i videoens titel eller som et vandmærke over dens indhold for at indikere potentielt forfalsket indhold. Disse værktøjer ville være nyttige for personer, der bruger hjemmesider som You-Tube, samt journalister, der ønsker at verificere en video, før de deler den med offentligheden.
Vores kommission har desuden udsendt et nyt software-værktøj, der sporer misinformation i realtid. Det bruger en algoritme til at scanne offentlige data og kontrollere for flere kvantitative indikatorer, der er typiske for misinformation på sociale medier, herunder hastigheden, hvormed nye konti oprettes, samt andelen af kommentarer på sociale platforme, der kommer fra automatiserede konti. Når værktøjet bruges til at drage konklusioner, tager vi disse kvantitative faktorer i betragtning sammen med beskedernes stil, tone og indhold, når de spredes af automatiserede konti.
Vi brugte for eksempel dette værktøj under Makedoniens folkeafstemning om at ændre landets navn i september – en vigtig beslutning, der potentielt kunne have fremskyndet landets indtræden i NATO. I måneden op til afstemningen oplevede vi en vækst i antallet af nye bot -konti, der blev oprettet på Twitter, samt en stigning i aktiviteten på eksisterende bot -konti. Tilsammen stod disse konti for 10 procent af den nationale Twitter-aktivitet, et tal, der var højere end ved de seneste valg i Mexico og Italien.
Mange af disse konti blev brugt til at forstærke narrativer, der opfordrede til boykot af den makedonske afstemning. For kampagnens bagmænd var formålet enkelt: at sørge for, at valgdeltagelsen faldt til under de 50 procent, der kræves, for at resultatet er gyldigt. Tweets og Facebook-sider, der forstærkede beskederne, har sandsynligvis bidraget til, at valgdeltagelsen landede på blot 37 procent, da makedonere gik til stemmeurnerne.
Formålet med vores sporing af misinformations-kampagner i realtid er at slå alarm over for offentligheden, medierne og regeringen. Vi ser denne fremgangsmåde som den mest slagkraftige, også sammenlignet med den enorme opgave, det ville være at kontrollere globale, sociale platforme.
Efterhånden som ondsindede aktører udvikler nye, banebrydende taktikker som for eksempel politiske deep fake -videoer vil borgernes manglende forståelse af misinformation kun få større og større konsekvenser for vores demokratiske institutioner. Borgerne skal lære at identificere misinformation, når den viser sig sideløbende med indhold fra mere pålidelige kilder.
Gennem den transatlantiske kommission håber vi at skabe reel forandring ved at dæmme op for dette kraftfulde våben. Men kommissionens arbejde vil ikke medbringe systemisk forandring alene. Regeringer over hele kloden, teknologivirksomheder og individuelle borgere har alle en rolle at spille i forhold til at bevare demokratiets største aktiv: frie og retfærdige valg, uafhængige medier og borgernes tankefrihed.
Anders Fogh Rasmussen var statsminister i Danmark fra 2001 til 2009 og generalsekretær for NATO fra 2009 til 2014. Michael Chertoff var minister for Homeland Security i USA fra 2005 til 2009.
© 2018 The Worldpost/Global Viewpoint Network - distribueret af Tribune Content Agency, LLC
Oversat af bureauet Translated By Us.