I Danmark har vi ytringsfrihed, og heldigvis for det. Alligevel går vi ikke rundt og sviner tilfældige mennesker på gaden til.
Hvorfor det er sådan, er der mange svar på. To af de svar, jeg selv tror meget på, er, at vi er bedre opdraget end som så, og at samfundets uskrevne regler ikke efterlader rum til tvivl: Det er fuldkommen uacceptabel adfærd at kaste verbale møgspande efter fremmede, selvom det langt hen ad vejen ikke er ulovligt.
Derfor forstår jeg simpelthen ikke, at der findes voksne mennesker, der undskylder den lavine af had, nogle bliver udsat for på nettet, med, at vi har ytringsfrihed. Ja, det har vi. Men skal det nu være en undskyldning for at lære vores børn, at ting, vi ikke ville tillade nogen som helst andre steder i samfundet, pludselig er helt fint, så længe det foregår online?
For nogle uger siden blev 18-årige Ida sendt ud af TV 2’s talentprogram ”X Factor”. For Ida var ”X Factor” en drøm, der gik i opfyldelse. Hun havde kæmpet i årevis for at bryde igennem med sin musik, og nu fik hun den tragiske nyhed, at den drøm var slut for nu. Hvordan reagerede hun så på det?
Med lettelse! Det konstante had, de verbale overfald og kommentarer om, hvor grim hun var, eller hvor meget folk hadede hende, var simpelthen for meget. Hun var glad for, at det endelig var slut.
Tænk sig, at vi har fået skabt en kultur, hvor unge mennesker er lettede over, at deres drømme ender, fordi folk, der er langt mere voksne og burde vide bedre, ikke holder sig tilbage fra at svine dem til.
Det gjorde mig oprigtigt ked af det at høre Ida og alle de andre ”X Factor”-deltagere fortælle om deres oplevelser med had på de sociale medier.
Jeg kan ikke lade være med at kigge på mine egne døtre og tænke: Hvad bliver de udsat for? Hvad bliver deres venner udsat for?
Hvis vi ikke siger fra over for den kultur, der er ved at opstå, så bliver den permanent. Så bliver det i orden at gøre sådan. Så bliver undskyldningen, at ”sådan er det jo på nettet”, og ”det kan vi ikke gøre noget ved”.
Den køber jeg altså ikke. Vi skal ikke tillade folk at opføre sig på den måde, bare fordi det foregår online.
Internettet er så integreret en del af vores hverdag, at der funktionelt ingen forskel er mellem at skrive noget svinsk i et kommentarspor og på at sige det til en fremmed på en metrostation. Derfor skal vi sige lige så tydeligt fra i første tilfælde, som vi ville gøre i det sidste.
Den kamp skal både foregå på Christiansborg og ude i stuerne.
På Christiansborg bliver vi nødt til at have en samtale om de sociale mediers ansvar. Pressen har et pressenævn, hvor underlødigt had kan udløse en påtale. Er det på tide, at de sociale medier også kan holdes ansvarlige for deres ”skribenters” adfærd?
Men det er ikke nok at tale om det på Christiansborg. Ligesom vi ikke accepterer, at man fortæller en fremmed på strøget, at vedkommende er grim, eller skal ”smutte hjem til Afrika”, som en af ”X Factor”-deltagerne havde oplevet, skal vi heller ikke acceptere, at det foregår på de sociale medier.
Vi skal som samfund stå skulder ved skulder og sige fra over for den opførsel.
Ellers går vi en kedelig fremtid i møde, hvor fællesskabet, den offentlige debat og de unges selvværd skal lide under, at voksne mennesker ikke er i stand til at opretholde en sund samtalekultur.
Pia Olsen Dyhr er folketingsmedlem og formand for Socialistisk Folkeparti.