Naser Khader (K): Vi skal ikke underkende håndtrykkets værdi

At give hånd er traditionelt en tilkendegivelse af samtykke og en besegling af aftaler. Det er siden blevet en europæisk måde at hilse på og er et udtryk for, at man ser hinanden som jævnbyrdige. Det er også derfor, vi ønsker, at man giver hånd til den pågældende borgmester, når man bliver dansk statsborger, skriver Naser Khader (K) i klummen "Kanten"

Her er det tidligere udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) under en grundlovsceremoni i 2019.
Her er det tidligere udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) under en grundlovsceremoni i 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Verden under covid-19 ser anderledes ud. Det er ikke nogen vej udenom.

Vi holder afstand, og viser hensyn ved at holde os til at omgås de samme personer. Vi ændrer vaner: vasker hænder oftere, krammer mindre og undlader at give hånd.

Sidstnævnte har dog ikke kun været til debat på grund af coronakrisen.

Håndtrykket er en simpel gestus, men dets værdi skal vi ikke underkende. At give hånd er traditionelt en tilkendegivelse af samtykke og en besegling af aftaler. Det er siden blevet en europæisk måde at hilse på og er et udtryk for, at man ser hinanden som jævnbyrdige.

Det er også derfor, vi ønsker, at man giver hånd til den pågældende borgmester, når man bliver dansk statsborger. Det er en måde, hvorpå man indlemmes i samfundet – og de værdier og menneskesyn, det indebærer.

Vores ønske om at give hånd skal ikke ses som et ønske om at underkue nye statsborgere, som er vokset op med andre hilsner. Det er en hilsen, som betyder, at vi ser dem som ligeværdige. Derfor finder jeg det også problematisk, når jeg hører om kommende og nye statsborgere, som nægter at give hånd på baggrund af deres religion og syn på køn som følge deraf.

Religionsfrihed er en af de grundlæggende værdier for det danske samfund, men vi er først og fremmest et åbent og demokratisk samfund, hvor alle borgere – uanset køn – er lige. I islam er håndtrykket mand og mand imellem og kvinde og kvinde imellem også et udbredt fænomen, der blandt andet beskrives som en fredssluttende handling og en venskabelig hilsen.

Det bekymrer mig derfor, når og hvis nogle personer nægter at give hånd, særligt til kvinder, fordi det er udtryk for et objektiviserende kvindesyn – og det er ganske uforeneligt med vores menneskesyn.

Få ting er helt, som de plejer at være i denne tid. Af sundhedsmæssige årsager er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at hilse ved at give hinanden hånden. Det gælder også ved velkomsten af nye statsborgere. Hvis sundhedsmyndighedernes anbefalinger fastholdes i en længere periode, skal vi naturlig overveje midlertidig dispensation for det. Men vores samfundsideal og demokratiske værdier er en af de ting, som vi til hver en tid vil og skal holde fast i. Også selvom den nærhed, vi er vant til, er sat på hold.