Prøv avisen
Etisk set

Vi skal til at være nøjsomme igen – nu hedder det bare ”reducer”?

"De nøjsomme kan simpelthen være på vej til at få en renæssance," skriver Lene Tanggaard. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Lene Tanggaard

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Det er klogt at spare lidt på kødet. Det gjorde min morfar også. Jeg tror ikke, at det for ham handlede om at redde verden, men kød var dyrt, så snup en grøddag til vinter eller en kold gazpacho i sommervarmen.

I sommerferien befandt jeg mig på et tidspunkt i en flyvemaskine i færd med at downloade et udvalg papirløse aviser på min SAS-app. Vel anbragt i flysædet med min kaffe læste jeg New York Times International. Ud over at tænke over, hvornår SAS genindfører Karen Volf-småkager til deres flykaffe, så faldt jeg over en klumme af David Fellers.

Fellers skriver om, at virksomheder nu frabeder sig at betale for medarbejdernes kødforbrug. Den konkrete case i Fellers’ klumme handler om virksomheden WeWork, hvis medstifter og såkaldte chief culture officer (CCO) (det må kunne oversættes til den kulturansvarlige) Miguel McKelvey, har bestemt, at kødforbruget i virksomheden skal reduceres. WeWork er en global virksomhed med hovedkvarter i New York, og de designer kreative og innovative arbejdspladser i hele verden.

Ved at begrænse kødforbruget kan virksomheden være med til at redde 15 millioner dyr inden 2020, og det er, siger CCO’en, langt bedre for miljøet at reducere kødforbruget end at køre i en hybridbil.

Hvis WeWork-medarbejderne spiser en burger ude i byen, så er det derfor i fremtiden på egen regning, og i kantinerne er kødforbruget voldsomt begrænset. Det er naturligvis heller ikke en menneskeret at få betalt sin burger, men det er alligevel et tankevækkende skridt, fordi det peger på de tiltagende adfærdsregulerende tiltag på mange arbejdspladser, der handler om at forme medarbejdernes personlighed efter bestemte værdier.

Det begrænsede kødforbrug handler ifølge McKelvey først og fremmest om at gøre de flere end 6000 medarbejdere i WeWork opmærksomme på, hvordan deres egen adfærd påvirker miljøet. Forbuddet mod at få betalt sin burger til forretningsfrokosten i byen har vakt en del protest i virksomheden, og McKelvey indrømmer, at det ville have været mere smart bare at nudge medarbejderne. Det vil sige at guide dem til selv at reducere kødforbruget ved for eksempel at have indbydende vegetarretter, men det er med vilje, at man har sat tingene lidt hårdt op med et decideret forbud. Og der er flere tiltag på vej. Man vil også reducere brugen af plastic og læder og blive 100 procent CO2-neutral. McKelvey betegner i øvrigt heller ikke sig selv som vegetarisk, men som ”a reducetarian”.

Jeg forudser, at fænomenet også kommer til Danmark. Vi vil snart se flere CCO’er i virksomhederne, og der vil blive skrevet bøger om at være en ”reducer”. Eller rettere sagt, vi har sådan set allerede udtrykket på bedre dansk. Man kan være nøjsom. De nøjsomme kan simpelthen være på vej til at få en renæssance. Det er klogt at spare lidt på kødet.

Det gjorde min morfar også. Jeg tror ikke, at det for ham handlede om at redde verden, men kød var dyrt, og kartofter og kål dyrkede han selv i køkkenhaven. Han ville sikkert også have frabedt sig at blive påduttet den adfærd af en kulturansvarlig, men omvendt kan man her i tørkeperioden da godt overveje, hvordan vi undgår, at hans oldebørn skal vokse op i en verden, hvis ressourcer vi har forpint. Så snup en grøddag til vinter eller en kold gazpacho i sommervarmen.

Der er heller ingen tvivl om, at de globale virksomheder vil gribe denne dagsorden i fremtiden. I kraft af størrelse og rækkevidde betyder disse virksomheders tiltag efterhånden mere end statsregulerede love og regler. Man må håbe, at de holder tungen lige i munden og forvalter deres magt og ansvar, så det gavner menneskeheden og ikke blot dem selv.

Det må vi holde øje med.

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.