Prøv avisen
Kanten

Vi skal ikke lovgive på baggrund af en minoritet, men på baggrund af en majoritet, der ønsker at stå sammen

I stedet for at lovgive om, hvad folk går klædt i, eller hvordan folk hilser, burde vi sikre, at alle uanset religion behandles lige, skriver debattør. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Ahmad Mahmoud

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis borgere ønsker at gå klædt i burka eller hilse med hånden på hjertet, skal de have lov til det. Det gør deres retning inden for islam tydelig og lettere for os andre at se. Vi kan se, hvilke værdier og normer de har, og endnu vigtigere, hvilke mennesker de er, skriver Ahmad Mahmoud

Vores politikeres besættelse af burkaer eller håndtryk undergraver det danske demokrati i takt med, at det stirrer sig blindt på den ekstreme minoritet i minoriteten frem for den majoritet af borgere, der ønsker at leve side om side og på tværs af kultur, etnicitet og religion.

Jeg kommer selv fra en muslimsk familie, hvor ingen går med burka, niqab eller hilser med hånden på hjertet. Jeg har muligvis mødt fire kvinder i burka – eller måske har det været den samme kvinde, som jeg er stødt på fire gange? Det finder jeg aldrig ud af. Det samme gælder folk, der hilser med hånden på hjertet. Faktisk hilser vi normalt i min familie ved at give kram eller to kys på hver kind. Alligevel er og bliver det den ekstreme minoritet, vores politikere fokuserer på.

Første gang, udfordringerne ved at hilse med hånden på hjertet så dagens lys, var til en eksamen i juni 2013, hvor en kvindelig hf-elevs muslimske censor ikke ville give hende hånden. Sagen kom for Ligebehandlingsnævnet, der tilkendte eleven en erstatning på 2500 kroner.

I 2015 havde vi en lignende sag. Denne gang var det en muslimsk taxichauffør, der ikke ville hilse på sin kvindelige chef. Da sagen kom for Ligebehandlingsnævnet, tilkendte de taxichaufføren 10.000 kroner i erstatning med begrundelsen, at han blev forskelsbehandlet på baggrund af sin religion.

For mig at se er det både censoren og taxichaufføren, der forskelsbehandler andre på baggrund af deres køn.

Udfordringerne her handler i bund og grund ikke om, hvorvidt folk går med burka eller hilser med hånden på hjertet. Problemet, som de to sager med al tydelighed viser, er, at vi som samfund ikke ved, hvordan vi skal tackle situationerne.

I stedet for at lovgive om, hvad folk går klædt i, eller hvordan folk hilser, burde vi sikre, at alle uanset religion behandles lige.

Vi skal med andre ord som udgangspunkt se bort fra, hvilken religion folk har, og forvente det samme fra alle på baggrund af deres kompetencer.

Religion skal ikke have lov til at fylde i det offentlige rum, for det er her, vi er fælles borgere med fælles demokratiske værdier, og jo mere mangfoldigt et samfund vi bliver, desto stærkere skal de demokratiske værdier stå. Vi skal ikke lovgive på baggrund af en minoritet, men på baggrund af en majoritet, der ønsker at stå sammen.

Hvis borgere ønsker at gå klædt i burka eller hilse med hånden på hjertet, skal de have lov til det. Det gør deres retning inden for islam tydelig og lettere for os andre at se. Vi kan se, hvilke værdier og normer de har, og endnu vigtigere, hvilke mennesker de er.