Sæt dig lige tilbage i stolen og tænk: Hvem driver egentlig samfundsudviklingen i Danmark og i verden? Er det Folketinget? Er det fagbevægelsen? Er det folkekirken? Er det FN? Er det EU? Min påstand er, at det først og fremmest er virksomhederne. Gode danske og internationale private virksomheder, der vokser og tjener penge.
Prøv lige at høre min begrundelse, inden du ryster på hovedet:
I sidste ende er der ikke megen udvikling uden ressourcer til at forandre. Og de ressourcer kommer fra virksomhederne. Tænk på en mellemstor virksomhed med 100 medarbejdere, en omsætning på 100 millioner kroner og et overskud på 10 millioner kroner. Sådan en virksomhed bidrager til samfundet med mere end 40 millioner kroner hvert år: Skat og afgifter af medarbejdernes løn: cirka 30 millioner kroner. Moms af værditilvæksten i produktion og salg, som er cirka otte millioner kroner, og selskabsskatten, som er to millioner kroner – i alt 40 millioner kroner plus alle de øvrige afgifter, som virksomheden er pålagt. Hvert år.
Hvis virksomheden bliver måske 20 millioner kroner mere værd for ejerne (aktionærerne), kommer de til at aflevere yderligere otte millioner kroner i aktieskat. 40 eller 48 millioner kroner er et meget stort bidrag til samfundet (skat) hvert eneste år for en relativt lille virksomhed.
Pengene bruges forhåbentlig fornuftigt til gode og samfundsnyttige formål, og uden dem ville al tale om for eksempel grøn omstilling være drømmeri. Ressourcerne til udvikling af samfundet kommer kun, hvis virksomhederne skaber jobs og økonomisk aktivitet i samfundet.
Virksomhederne bidrager også med nye produkter og løsninger. Medicinalvirksomheden finder nye lægemidler og behandlingsformer. Dem køber det offentlige kun, fordi den værdi for samfundet og borgerne, som behandlingen skaber, er højere end den pris, medicinen koster.
Forskellen mellem værdien og prisen er samfundets gevinst.
Den højeffektive pumpe fra Grundfos, som erstatter en gammel traver, bliver kun købt, fordi den sparer langt mere energi, end pumpen koster. Forskellen er et eksempel på erhvervslivets bidrag til grøn omstilling.
Hvis ikke Grundfos havde haft overskud i mange år til at investere i udvikling af endnu mere energieffektive pumper, ville den del af den grønne omstilling ikke være mulig.
Mens det offentlige er syltet ind i kontrolsystemer og politisk skænderi, kan private virksomheder eksperimentere med nye arbejdsformer, der giver gladere medarbejdere, og som skaber større værdi.
Banebrydende organisationer gennem tiden er aldrig udviklet i det offentlige. De kommer altid fra private virksomheder som for eksempel Oticon spaghetti-organisation for snart mange år siden. Og mens det offentlige konsekvent fyrede ældre medarbejdere, gik tusindvis af danske virksomheder foran og dannede regionale netværk for virksomhedernes sociale ansvar.
Virksomhederne er helt afgørende, hvis vi fortsat vil udvikle Danmark. Men virksomheder er forskellige. De fleste opfører sig fint, men der er også brodne kar. Derfor skal virksomhederne og de markeder, de arbejder på, reguleres af staten og af EU.
Ikke for at begrænse vækst og udvikling, men for at begrænse snyd og især den form for snyd, der sætter sund konkurrence ud af kraft. Det har vi været ret gode til i Danmark, fordi skiftende regeringer har forstået, hvor vigtige virksomhederne er for samfundets udvikling.
I ekstreme tilfælde får iværksættere så stor succes, at de kommer til at tjene milliarder, og det får nogle til at spørge, om uligheden nu ikke bliver for stor. Inden du svarer, så husk, at hvis en dansk iværksætter tjener en milliard, så har samfundet med 100 procent sikkerhed allerede fået mindst en milliard til grøn omstilling, sociale ydelser, sundhed og alt det andet, der skaber et godt samfund.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, bestyrelsesformand, iværksætter og adjungeret professor Lars Kolind, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, direktør i Cepos Martin Ågerup og tidligere formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.