Muslim: Kom ud af offerrollen, muslimer

Nogle muslimer har svært ved forstå, at hverken Yahyas digte eller Det slører stadig handler om at nedgøre islam som religion. Det handler nærmere om et opgør med den muslimske offerrolle, fravalget af et fællesskab, der skaber et dem og os, mener ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

Man skal ikke indordne sig offerrollen, bare fordi man tilhører en (til tider udskældt) minoritet, men derimod ranke ryggen og spørge sig selv, hvad man selv kan gøre for at ændre det image, muslimer har fået, ikke bare i Danmark, men også i store dele af resten af verden.
Man skal ikke indordne sig offerrollen, bare fordi man tilhører en (til tider udskældt) minoritet, men derimod ranke ryggen og spørge sig selv, hvad man selv kan gøre for at ændre det image, muslimer har fået, ikke bare i Danmark, men også i store dele af resten af verden. Foto: Henrik Frydkjær/ Denmark

Mandag aften blev digteren Yahya Hassan slået ned på Københavns Hovedbanegård. Jeg er desværre ikke overrasket over hændelsen, da jeg den senere tid har læst en del grove kommentarer fra muslimsk side om den unge digter. Måske fra samme gruppe af personer, som bare for få måneder tilbage følte sig generet af DR2s satireprogram Det slører stadig, der gjorde grundigt grin med både nye og gamle danskere.

Nogle muslimer har svært ved forstå, at hverken Yahyas digte eller Det slører stadig handler om at nedgøre islam som religion. Det handler nærmere om et opgør med den muslimske offerrolle, fravalget af et fællesskab, der skaber et dem og os, unge menneskers løsrivelse fra gamle normer og traditioner, dårlig integration i landets såkaldte ghettoer samt et udbredt hykleri, der praktiseres i religionens navn. I alt i alt problemer, der opstår, når mennesker isolerer sig fra samfundet og bliver fastlåste i deres tankegang og synspunkter.

LÆS OGSÅ: Imam: Yahya Hassan har ikke forstået Guds ord rigtigt

Muslimer er ikke en homogen gruppe
Vi muslimer er ofte tilbøjelige til at generalisere, når vi taler om os selv. Men på samme tid vil vi ikke finde os i at andre generaliserer, når DE taler om os. Vi glemmer tit i forbifarten, at vi er enkeltindivider og ikke en etnisk og religiøs homogen gruppe tilhørende samme sociale klasse. Ideen om en samlet dansk, muslimsk minoritetsgruppe er således utopisk og fremmer ikke just sameksistensen i det danske samfund, da den både skaber splid i forholdet mellem muslimer og i forholdet til ikke-muslimer.

Yahya anklager forældrene i det miljø, han er vokset op i, for at have svigtet. Et miljø, hvor regler ofte defineres via religiøse påbud og forbud. Påbud og forbud, der i realiteten kun overholdes af de få. Påbud og forbud, der blandt andet skyldes fortolkninger fra uuddannede imamer i de små lokale moskeer. Påbud og forbud, der holdes i hævd med hård hånd og til tider tæsk. En del unge muslimer afviser imidlertid Yahyas påstande om, hvordan livet hos en del beboere i ghettoen udarter sig. Nogle fordi de fortrænger eller ignorerer realiteterne, andre fordi denne livsstil ikke er noget, de kender til i deres familie eller omgangskreds. Og Gud ske tak og lov for det!

Dobbeltmoralen lever i bedste velgående
Dobbeltmoralen og hykleriet er dog ikke noget, Yahya har opfundet for at få omverdenens opmærksomhed. Den lever i bedste velgående hos en del muslimer, der endvidere hidser sig op over de digte, hvori Yahya, set med deres øjne, angriber islam og decideret udtaler sig blasfemisk. De overser helt den kendsgerning, at hans digte netop ikke handler om islam som religion, men nærmere om en bestemt gruppe mennesker med muslimsk-arabisk baggrund og deres måde at praktisere religionen på underklasseislam eller ghettoislam.

LÆS OGSÅ:
Muslim: Yahya Hassans fortælling kan da ikke komme bag på nogen

Og hvad angår hans grove sprogbrug, så er det vel ikke meget værre end det, man hører blandt andet mange unge mænd med arabisk baggrund fra for eksempel Vollsmose-området anvende, når de taler sammen.
 
Det er altid de andres skyld
En del muslimer har endvidere, ifølge Yahya, indtaget en offerrolle i det danske samfund. Måske fordi de ikke ved, hvad de vil med livet. Altid er det enten racistiske danskeres, kommunens, USAs eller Israels skyld, når tingene ikke arter sig, som man kunne ønske. Det er aldrig ens egen! Det er således nemmere at være offer, for så er det de andres skyld, modsat hvis man har et formål med tilværelsen og et indre velvære, som giver en et skub videre i retningen af målet. For så forsvinder offerrollementaliteten stille og roligt.

Man skal ikke indordne sig offerrollen, bare fordi man tilhører en (til tider udskældt) minoritet, men derimod ranke ryggen og spørge sig selv, hvad man selv kan gøre for at ændre det image, muslimer har fået, ikke bare i Danmark, men også i store dele af resten af verden. Vi muslimer bør involvere os yderligere i samfundet samt i debatten, selv om denne til tider er hård og decideret ondskabsfuld.

Vi bliver aldrig ligeværdige, så længe den ene part er offer. Mange flittige og velfungerende unge muslimer er heldigvis godt på vej, da alle borgere i Danmark, uanset tro og hudfarve, har de samme muligheder for at tage sig en uddannelse. Muslim eller ej!

Sig, hvad du tror på
Desværre lader det til, at selv en del veluddannede muslimer også påtager sig offerrollen, når de møder kritik. De mener sågar, at muslimer kun kan komme frem i Danmark, hvis de sviner deres muslimske bagland til. Nej! Det handler ikke om religion. Det handler om modernitet og identitet!

Det handler om, at flere unge muslimer bekender kulør og åbent siger, hvad de enten tror eller ikke tror på. Det er et ungdomsoprør, og det stopper ikke ved at true eller slå enhver ned, som vover at åbne munden. Tværtimod. Det avler blot mere modstand.

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor ved Syddansk universitet og skriver kommentaren på religion.dk