Prøv avisen
Politisk analyse

Kommunalvalg gør unge og gamle til stjernerne på de politiske landsmøder

Henrik Hoffmann 2016 Foto: Leif Tuxen

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen taler om decentralisering og velfærd for unge og gamle, De Radikales Morten Østergaard om uddannelse og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl om grænsekontrol og Brexit. Fællesnævneren er, at de tre partiledere har øjnene stift rettet mod kommunalvalget i november

Den politiske ”superweekend” er godt i gang med kongres i Socialdemokratiet, årsmøde i Dansk Folkeparti og landsmøde i Det Radikale Venstre. Og dagen har budt på de traditionelle taler fra partilederne til de delegerede.

På S-kongressen i Aalborg fokuserede partiformand Mette Frederiksen på forholdene for de psykisk syge unge, på de ældre, der ikke skal finde sig i dårlig mad på plejehjemmene, på kommunalreformen fra 2007, der har ført til centralisering og affolkning af yderområder og endelig på den manglende tryghed, som er fulgt med indvandringen.

I Herning var Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl ude med den nationalkonservative rive. Grænser skal kontrolleres, bandeforbrydere smides ud, og der skal ”tages forbehold” over for internationale konventioner, hvis det er nødvendigt for at kunne smide kriminelle ud.

Der var bredsider til EU og pressen for håndteringen og omtalen af Brexit, og så var der et længere afsnit om Dansk Folkepartis ønsker til øget kernevelfærd i kommuner og regioner og tvivl om, hvorvidt der mon er råd til skattelettelser.

Endelig gik den radikale partileder Morten Østergaard i Nyborg i rette med både regeringen og Socialdemokratiet for at ”falde på knæ” for Dansk Folkeparti. De store regeringsbærende partier synes fanget i et ”Stockholm-syndrom” (hvor gidsler bliver solidariske med deres gidseltagere, red.). Derudover fremhævede han behovet for mere uddannelse, ikke mindre uddannelse som regeringen vil.

Fællesnævneren for budskaberne fra de tre byer var, at partilederne havde øjnene stift rettet mod det forestående valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Derfor kom det især til at handle om de unge og de gamle og knapt så meget om den store midtergruppe af erhvervsaktive.

Partilederne angreb den kommunale vinkel på hver deres måde.

Mette Frederiksen: Hendes tale indeholdt ikke et ord om EU eller andre internationale forhold. End ikke den internationale og London-aktuelle terror blev nævnt. Det kan virke overraskende, når partiets for tiden nærmeste konkurrent er Dansk Folkeparti. Men Mette Frederiksen var dybt nede i det nære. Hendes kritik af centraliseringen, psykiatrien og den dårlige omsorg for ældre er langt mere relevant end både terror ogBrexitfor kommunale og regionspolitikere. Et farvel til kravet om to procents effektivisering hvert år på hospitalerne, blev også mødt med begejstring fra delegerede og vil blive markedsført i valgene til regionsrådene.

Socialdemokratiet sidder i dag forholdsvis sikkert på magten i de største byer, og de største chancer for at vinde nye borgmesterkæder finder man i de såkaldte udkantsområder. Her bliver der klappet mange steder, når Mette Frederiksen foreslår en eller anden form for opgør med kommunalreformen fra 2007. Det er imidlertid et minefelt at begive sig ind i. Socialdemokratiet vil sænke tilskuddet til privat- og friskoler for at styrke folkeskolen, men lige præcis friskoler har mange lokalsamfund brugt som våben mod lukning og centralisering af kommuneskoler. Og mange af de forældre, der sender deres børn i friskoler i yderområder, hører næppe til de rigeste. Så hvordan mon de vil høre budskabet om, at egenbetalingen til fri- og privatskoler skal sættes op?

Derudover er det småt med konkrete forslag om, hvordan centraliseringen skal bremses, udover der skal oprettes fire nye skattecentre og nogle lokale ”servicecentre.” Kommunalreformen som sådan skal ikke rulles tilbage, og der skal ikke være flere kommuner eller regioner.

Kristian Thulesen Dahl: Med succesen i det ”gule Danmark” ved folketingsvalget i 2015 i baghovedet lå det lige for, at han igen gjorde grænsekontrol og udsmidning af kriminelle udlændinge til hovedtema for sin tale. Særligt i det sydlige Jylland og på Lolland-Falster trak de budskaber mange stemmer for to år siden, og de stemmer vil partiet gerne holde fast i ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

For Dansk Folkeparti handler det også om at forhindre, at konkurrenten til højre, Nye Borgerlige, får lokalt fodfæste. Det er i den sammenhæng, man skal se signalet om, at Dansk Folkeparti fortsat vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter næste valg, og at partiet gerne vil have en garanti fra Socialdemokratiet om, at en eventuel socialdemokratisk regering ikke vil lade De Radikale få indflydelse på udlændingepolitikken efter næste valg. En garanti, Mette Frederiksen selvfølgelig ikke kan give.

Men Dansk Folkeparti får fortalt, at det er stadig er et borgerligt parti, og det stadig står for Folketingets hårdeste udlændingepolitik.

Endelig har partiformanden opfordret sine lokalpolitikere til at søge indflydelsen, hvor de kan få den, også med andre partier end Venstre. Øjensynlig føler partiet sig klar til at indtage flere borgmesterposter, end det lykkedes ved kommunalvalget i 2013.

Morten Østergaard: De Radikale har ikke som tidligere egentlige kommunale højborge, men stadig indflydelse mange steder lokalt. På Christiansborg er partiet udfordret af det tætte parløb mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, især om udlændingepolitik, men De Radikale regner stadig med at få det afgørende ord, hvis Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg.

I modsætning til Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl, er Morten Østergaard ikke bleg for at tale positivt om resten af verden, og Danmark skulle ligefrem være ”større i verden”, hvilket dog ikke skulle forstås bogstaveligt. Men EU skal omfavnes, og unge skal uddannes mere og bedre for at kunne møde fremtiden.

Og i dagens anledning havde budskabet om mere og bedre uddannelse fået et lokalpolitisk tvist. Morten Østergaard kritiserede regeringen for at ville skære 17.000 stillinger væk i uddannelsessektoren – uden for hovedstadsområdet. Ikke noget der befordrer udviklingen i yderområder. Han ville ganske vist ikke love, at alle unge ville komme til at bo inden for cykelafstand af en uddannelsesinstitution, som han selv havde som ung, men mulighederne ville blive langt bedre, hvis samfundet investerede mere og ikke mindre i uddannelse.

Således kom Christiansborg for en gangs skyld til at stå lidt i baggrunden for den ”nære politik”, om end det handlede mest om nærheden for de unge og de gamle. Og knapt så meget om dem midt i mellem.