Louise på 40 år bor med sine to børn i en lille lejlighed ved Brønshøj i København. I over 13 år har hun modtaget kontanthjælp, da hun aldrig har været i stand til at finde et arbejde, hun kan klare. Hun kommer fra en landsby i Jylland, hvor en barsk opvækst med voldelige stedfædre og en mor, der slog hånden af hende som teenager, har sat dybe ar i hendes personlighed.
”Jeg er et ødelagt barn. Jeg havde ikke et godt forhold til min mor, og min morfar slog hende. Man har brug for et solidt fundament for at blive støbt. Det havde jeg ikke,” siger Louise, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen. Hendes navn er Kristeligt Dagblad bekendt.
I december 2019 gav regeringen Ydelseskommissionen tid til at gentænke kontanthjælpssystemet. I dag vil kommissionen så fremlægge sine planer for et forbedret system. Kommissionen har blandt andet set på kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i 2016. Loftet sætter en grænse for, hvor meget man månedligt kan modtage af støtte.
Direktør for Mødrehjælpen Ninna Thomsen håber, at Ydelseskommissionen vil foreslå en afskaffelse af kontanthjælpsloftet.
”Jeg synes, det rammer de sårbare familier urimeligt hårdt. De er faret vild i den her regeljungle. Der er brug for at rydde op i reglerne og gøre dem simple,” siger hun.
Som blot 24-årig blev Louise uventet gravid. Hun var midt i en uddannelse som sangskriver og havde en god økonomi fra tidligere jobs. Men på grund af en voldsom bækkenløsning blev hun sygemeldt og kom til psykolog. Da hendes datter kom til verden, kom Louise på kontanthjælp og afskrev forholdet til faderen til barnet, da han ”var usund for hende”.
Hos jobcentret oplevede hun en forventning om, at hun snarest muligt skulle ud på arbejdsmarkedet, selvom hun var ung, nybagt mor og uden støttende familie omkring sig.
”De pressede mig, selvom jeg prøvede at forklare, at jeg ikke var rask. Jeg havde ondt i hele kroppen og var psykisk sårbar,” siger den enlige mor.
Louise modtog boligstøtte på 3500 kroner om måneden, inden loftet meldte sit indtog og skar 2500 kroner af den månedlige økonomi.
”Det var ligesom at få gulvtæppet revet væk under sig. Pludselig havde vi ingenting at leve for. De piskede os, mens vi lå ned,” siger hun.
Louise havde ikke regnet med at blive slået så hårdt ud, da hun blev gravid. Hun har altid gerne villet have et arbejde, men har ikke haft ressourcerne til at imødekomme det, arbejdsmarkedet forlanger.
Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen mener, at det kan være en ond cirkel at være kontanthjælpsmodtager.
”Man er jo på kontanthjælp af en grund. De fleste har depression, angst, arbejdsskade eller har haft en svær opvækst med svære vilkår. Disse gør det svært at skabe trivsel for en familie økonomisk, hvilket hurtigt bliver skamfuldt for både forældrene og børnene,” siger direktøren.
Når folk spørger, hvad Louise laver til daglig, lyver hun. Hun er flov over at være på kontanthjælp.
”Udover nederlag, skam og uduelighed, føler jeg mig udsat for hetz. Kontanthjælpen bliver brugt imod mig. Men jeg prøver at holde mit hoved højt,” siger Louise, der tænker nøje over, hvad hver en krone bliver brugt på.
”Jeg lever i et overlevelses- mode . Jeg handler kun ting ind på tilbud, om det så betyder, at jeg skal vandre mellem Fakta, Netto, Lidl og Føtex for at få de billigste varer. Jeg afviger ikke fra indkøbslisten,” siger Louise, hvis datter også kan mærke, at der ikke er mange penge.
Hun er 15 år og kommer ikke i Tivoli eller på café med veninderne. Før kontanthjælpsloftet gik hun til cheerleading, som kostede 700 kroner om måneden. Men loftet gjorde, at hun måtte stoppe sin sport.
”En dag kom min datter hjem og sagde, at hun var glad for, at hun ikke var blevet udtaget til eliteholdet, fordi det ville koste 1200 kroner om måneden. Tænk, hun var glad for det, fordi hun vidste, at hendes mor ikke kunne betale for hendes passion,” siger Louise sagte.
Direktøren for Mødrehjælpen mener, at børnefattigdom ekskluderer.
”Børn bliver lukket ude af fællesskaber, fordi der ikke er råd til oplevelser, skoleture eller sportsgrene. Det giver også sociale problemer med hensyn til deres trivsel i skolen, at finde venner og deres uddannelsesniveau senere i livet,” siger Ninna Thomsen.
Kontanthjælpsloftet virker ikke, mener Louise. Hver dag lever hun i panikangst over, om der er penge nok til familien. Og for tre år siden fik hun en søn, hvor faderen efterfølgende forlod familien. Med nu to børn beder hun til, at hun kan sørge for dagens måltider, så børnene ikke går sultne i seng.
”Jeg har psykiske udfordringer, der gør, at jeg ikke kan holde til et hårdt arbejde. Jeg har behov for at kunne lade op. Det er svært i en verden som denne. Der er det svært at balancere sit helbred med et arbejde,” siger Louise.
Siden januar har familien været på et ressourceforløb, som har hjulpet en smule på økonomien, og Louise ser lidt lysere på fremtiden.
”Der er lys for enden af tunnelen. Men jeg kan ikke forstå, at man overlader os til en politik, der ikke har til formål at styrke os, men udskille os. Jeg troede, vi var et demokratisk samfund, der passer på hinanden. Derfor håber jeg det bedste, når Ydelseskommissionen kommer med sine anbefalinger,” siger hun.