Prøv avisen

Flammen og Citronen slår Indiana Jones

Fire danske film er med på listen over de 10 mest sete film i 2008. På 1.-pladsen ligger "Flammen og Citronen". Den handler om to mænd, der udførte drab for modstands-bevægelsen, da Danmarks var besat af Tyskland under 2. Verdenskrig. Biograferne har i alt solgt 668.000 billetter til filmen.

På 2.-pladsen ligger den nye Indiana Jones-film, og den nye James Bond-film er på 3.-pladsen. Abba-filmen "Mamma Mia" er nummer 4. Og på 5.-pladsen ligger den danske film "Blå mænd". Også tegnefilmen "Rejsen til Saturn" og børnefilmen "Far til fire på hjemmebane" er med på top 10-listen over årets mest populære film.

Danskerne var i det hele taget flittige til at se danske biograf-film i 2008. Året bliver det bedste år for dansk film siden 1976, når man regner i solgte billetter. Godt en tredjedel af alle årets biografbilletter var til en dansk film.

Årets Robert-priser

"Flammen og Citronen" ser også ud til at vinde en del af årets Robert-priser. De bliver uddelt den 1. februar til årets bedste danske film. Både "Flammen og Citronen" og "Frygtelig lykkelig" er indstillet til 14 priser. Filmen "To verdener" er indstillet til 12 priser.

ust@ritzau.dk