Prøv avisen

Magasin åbner varehus på nettet

Magasin åbner snart sit syvende varehus. Ikke i en dansk provinsby, men på internettet. Fra slutningen af næste uge kan man købe flere end 7.000 af Magasins varer hjemme foran computeren.

Målet er, at netbutikken med tiden skal nå den samme omsætning som de fysiske butikker, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten

- Erfaringen fra udlandet er, at stormagasiner kan opnå samme salg på nettet som i butikkerne. Det vil tage nogle år, men interessen for at handle on-line stiger, siger Magasins direktør, Jon Björnsson.

I første omgang vil netbutikken sælge alt til boligen. Fra køkkenting, el-apparater og lamper til sengetøj, tekstiler og andet bolig-tilbehør. Stort set hele udbuddet fra butikkerne kommer også til salg på nettet.

I udlandet driver flere af de store varehus-kæder netbutik med stor succes. Nogle varehuse henter op mod 20 procent af omsætningen ved on-line salg.

ust@ritzau.dk