Far efter søns høje fart: Hvorfor skal jeg straffes

Ny lov om beslaglæggelse og konfiskation af biler bliver testet i retslokale i Lyngby. Søn kørte narkokørsel.

Speedometeret i en af Nordsjællands Politis patruljevogne viste 189 kilometer i timen, da betjente ville stoppe en Mazda med en ung mand som fører. Det blev oplyst under et retsmøde i Lyngby tirsdag. (Arkivfoto)
Speedometeret i en af Nordsjællands Politis patruljevogne viste 189 kilometer i timen, da betjente ville stoppe en Mazda med en ung mand som fører. Det blev oplyst under et retsmøde i Lyngby tirsdag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

- Hvorfor skal jeg straffes? Jeg har jo ikke gjort noget forkert.

Spørgsmålet til en dommer i Retten i Lyngby kommer tirsdag fra en tydeligt berørt gråhåret mand.

Retsmødet skyldes en skærpelse af færdselsloven. Hvis en bil bruges til såkaldt vanvidskørsel, skal den beslaglægges med henblik på senere konfiskation - uanset om ejeren er en anden. Men nu vil manden gerne have sin bil udleveret.

I retslokalet sidder også hans hustru og parrets søn. Det var ham, der lånte forældrenes bil og kørte galt tidligt om morgenen 8. april i Lyngby.

- Han har fået lov til at låne bilen i seks år, og han har kun fået én fartbøde. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det her skulle ske. Vi er jo i chok, siger faren.

Den tætbyggede søn, der bor hjemme, sidder og holder hænderne for øjnene. På grund af episoden har han også mistet sit chaufførjob.

Forældrene forsøgte med sms'er og opkald om aftenen 7. april at få sønnen til at returnere Mazda'en, som han havde lovet. Sådan gik det ikke.

Tidligt den følgende morgen opdagede en patruljevogn, at en bil foretog et ulovligt venstresving, og derfor ville betjentene stoppe bilen. Men føreren speedede op.

- Jeg havde taget noget den aften og ville ikke miste kørekortet, forklarer sønnen om sin opførsel.

Det lykkedes ham at smutte fra ordensmagten, men lidt senere blev han opdaget igen. Under jagten nåede farten ifølge politiet op på 190 kilometer i timen på en strækning, hvor 60 er fartgrænsen.

- Det kan den slet ikke køre, den bil, bryder faren ind, da anklageren læser højt fra politiets rapport.

Det endte med, at sønnen ramlede ind i et helleanlæg og et vejskilt. Han sigtes blandt andet for at have kørt påvirket af kokain.

Faren, der er iført arbejdstøj, har sagt nej til at hyre en advokat til 8.000 kroner i forsøget på at få udleveret bilen, selv om den er skadet. I retten taler han derfor sin egen sag:

- Jeg bruger bilen til at købe ind for vores ældste søn, der er handicappet. Jeg er vicevært ved siden af og bruger den også til det, siger han.

Dommeren forklarer ham om de nye regler og beslutter sig for at opretholde beslaglæggelsen. I den kommende sag mod sønnen skal det afgøres, om staten skal konfiskere Mazda'en.

- Jeg synes stadig, det er en uretfærdighed, siger faren.

Ifølge tal fra Rigspolitiet er i alt 53 biler blevet beslaglagt efter de nye regler om vanvidskørsel. I cirka halvdelen af tilfældene er bilen ejet af en anden end den, der har overtrådt færdselsloven.

/ritzau/