I en sag om formodet vanvidskørsel beslutter en dommer i Lyngby tirsdag, at politiets beslaglæggelse af en leaset Porsche skal opretholdes.
Også selv det ikke var den person, der havde underskrevet leasingkontrakten, som sad ved rattet.
Føreren af bilen kørte ifølge politiets beregning 209 kilometer i timen på Helsingørmotorvejen 1. april om aftenen.
Han havde lånt bilen af en person, som havde leaset bilen.
I et retsmøde protesterer leasingselskabets advokat imod indgrebet, men det viser sig at være forgæves.
- Det er uforholdsmæssigt indgribende, siger advokat Anders Scheel Frederiksen, der repræsenterer selskabet.
Han kalder de nye regler i en lovstramning, som trådte i kraft 31. marts, for horrible. Et uskyldigt selskab straffes, hvis der sker konfiskation af bilen i forbindelse med den kommende sag mod den hurtige bilist, mener han.
- Leasinggiveren har ingen mulighed for at gardere sig imod dette her. Det er jo en udenforstående tredjemand, der kørte, siger advokaten.
- Man kan ikke påregne, at bilen blev lånt ud til en anden person. Hvorfra skal vi vide, hvem der ville køre bilen, spørger han.
Men dommer Gitte Arildsen afsiger altså kendelse om, at beslaglæggelsen skal fortsætte. Beslaglæggelse er et foreløbigt indgreb. Det står på frem til det tidspunkt, hvor retten skal afgøre, om der skal ske konfiskation - altså om staten endeligt skal overtage bilen.
- Jeg har ikke hørt noget konkret om, hvordan det skulle være uforholdsmæssigt indgribende, siger dommer Gitte Arildsen om den fortsatte beslaglæggelse.
- I lovens forarbejder næves, at leasinggiver må forsøge at få dækket sit erstatningskrav hos leasingtageren. Leasinggiver bliver ikke stillet i en urimelig situation, siger hun.
Loven om såkaldt vanvidskørsel bestemmer, at staten som udgangspunkt skal overtage den bil, der har været brugt - uanset at ejeren er en anden end den, der har trådt hårdt på speederen.
Konfiskation sker for eksempel, hvis der er sket en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent. Eller hvis farten har været over 200 kilometer i timen. Også en række andre situationer kaldes vanvidskørsel.
Forleden oplyste Rigspolitiet, at der i løbet af den første måneds tid er beslaglagt i alt 53 biler i sager om formodet vanvidskørsel. Næsten halvdelen er ejet af en anden end føreren.
Indgrebet, der rammer udenforstående, er ifølge kritikere i strid med EU-retten og med Menneskerettighedskonventionen.
Men Transport- og Boligministeriet er selv opmærksom på problemet. Der er en "mindre procesrisiko" for, at Danmark vil blive dømt, fremgår det af et papir i forbindelse med lovens forberedelse.
/ritzau/