Kristeligt Dagblad mener: 100-året for Genforeningen har været flot og afbalanceret

Det dansk-tyske grænseland er præget af fredelig sameksistens og tjener som forbillede for grænselande i resten af verden

Når kongehuset viser sig i al sin dynastiske vælde, og dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian i morgen kører over den gamle grænse i karet ved Frederikshøj syd for Kolding, markeres højdepunktet på genforeningsjubilæet. Det var netop her, at Dronningens farfar, kong Christian X, for 101 år siden red over den daværende grænse og ind i det Sønderjylland, som ved folkeafstemningen i 1920 var blevet dansk. Den massive kongelige tilstedeværelse er en markering af, at Genforeningen og grænsedragningen er en historisk begivenhed af største betydning.

Artiklen fortsætter under annoncen