Kristeligt Dagblad mener: Åbn kirker helt. Det haster

Det er svært at se gode grunde til de stramme regler for trossamfund

Kristeligt Dagblad mener: Åbn kirker helt. Det haster
Foto: Leif Tuxen.

Mandag aften ventes der 25.000 tilskuere på lægterne, når det danske landshold løber på banen til EM-kampen mod Rusland. Og de kommer til at synge højt. Havde de været til et udendørs arrangement i en kirke, skulle de have holdt mindst to meters afstand til alle deltagere, som ikke var fra samme husstand.

Det er en underlig sondring, Folketinget arbejder med her. Hvorfor ikke give kirkegængere samme vilkår som sportsfans?

Man kan få det indtryk, at trossamfund ikke rigtigt interesserer regeringen.

Anders Ellebæk Madsen

Formentlig spiller det en stor rolle, at der ikke er økonomiske gevinster ved at åbne yderligere for kirker. Her leverer restauranter, turistfaciliteter og sportsbegivenheder mere til den økonomiske udvikling, som regeringen ønsker at skabe.

Men man kan også få det indtryk, at trossamfund ikke rigtigt interesserer regeringen. Ministrene taler kun sjældent om dem, nævner dem yderst sporadisk i aftaler om genåbning og informerer efter aftaler kun langsomt og uengageret.

Det er svært ikke at se alt dette i lyset af det åndelige snæversyn, som har præget regeringen generelt.

Men socialdemokrater burde som folkeligt parti forstå, hvad det religiøse betyder folkeligt. Der er mennesker, som betaler en pris, fordi regeringen står på flade fødder i trosspørgsmål.

Mange kan stadig ikke få lov at holde bryllupper, konfirmationer og begravelser med alle de pårørende, de gerne vil have med. I nogle kirker er man begrænset til at være 20 mennesker, når man skal tage afsked med sine nære. Det er ikke godt nok.

Dårlig håndtering af coronaregler har tidligere berøvet mennesker mulighed for at tage afsked med deres afdøde. I forsommeren 2020 tolkede man reglerne for restriktivt. Det betød, at mange ikke kom med til begravelser. Man må denne gang være hurtigere til at få styr på de vigtige livsbegivenheder, som foregår i kirkerne.

Spørger man, hvad argumenterne er for restriktionerne, får man ikke svar fra Kirkeministeriet, som formelt er ansvarlig for at binde stat og kirke sammen.

Men det ligner et politisk fravalg at ned-prioritere tro i genåbningen. Det vurderede Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, i lørdagsavisen efter et møde mellem statens og kirkens repræsentanter. Her havde han forgæves spurgt efter argumenterne bag skævheden. Dermed siger han noget højt, som mange går og tænker: Hvis der var den politiske vilje til at åbne kirkerne på linje med resten af samfundet, ville det være en smal sag at gøre det.

Der er fuld damp på genåbningen. Bare ikke i landets kirker. Ganske vist holdes der gudstjenester, men mange kan stadig ikke komme ind, også selvom man allerede har vaccineret de årgange, som er stærkest repræsenterede i kirkerne. Der er ikke gode grunde til at sætte fodbold over kirkeliv. Trossamfund burde følge samme udvikling som de øvrige kulturaktiviteter i Danmark.