Covid-19 kaldes en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at det er en alment farlig sygdom, som kan forstyrre vigtige samfundsfunktioner. Og det betyder også, at sundhedsministeren har helt ekstraordinær magt til at åbne eller lukke skoler og virksomheder og begrænse fundamentale frihedsrettigheder i øvrigt. Ifølge epidemiloven er det desuden op til sundhedsministeren at vurdere, om der i det hele taget er en risiko for, at vigtige samfundsfunktioner forstyrres eller ej. Nu er et flertal uden om regeringen – de borgerlige partier, Enhedslisten og muligvis De Radikale – muligvis efterhånden klar til at kræve stemplet ”samfundskritisk” fjernet fra covid-19. Sker det, må ministeren selvføjelig bøje sig.
Det er på høje tid. Det er nemlig meget længe siden, sygdommen har været blot i nærheden af at kunne forstyrre vigtige samfundsfunktioner. Antallet af indlagte coronapatienter har længe ligget på blot 100 personer, kun ganske få dør, og Danmark har en af de højeste vaccinationsrater i verden.
Alligevel taler virologerne stadig om risikoen for en tredje bølge og nye varianter, der kan vise sig endnu mere smitsomme end deltavarianten. Men ud fra det perspektiv skulle corona forblive en samfundskritisk sygdom i årevis. Så vil der nemlig, så langt øjet rækker, være en risiko for, at vigtige samfundsinstitutioner forstyrres.
Det har bare aldrig været intentionen med epidemiloven, at sundhedsministre generelt skulle have en endeløs, enevældig magt til at begrænse frihedsrettighederne. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammenlignede selv på et pressemøde i mandags epidemilovens afsnit om samfundskritisk sygdom med et vidt åbent våbenskab. Meget rammende. Her kan alle våben mod en alvorlig sygdom tages frem, også selvom nogle af dem risikerer at skade demokrati og frihed. Det vil man ellers helst undgå i fredstid.
Det er ikke kun et teoretisk problem. I disse dage lukkes det ene sogn ned efter det andet, fordi coronasmitten lokalt er blevet for høj. Skolebørn sendes hjem, og forældre må blive hjemme fra arbejde. Men giver det nogen mening? Netop børn har en ekstraordinært lille risiko for at blive alvorligt syge. Når ingen trods alt vil vaccinere børn under 12 år, var det måske en idé at lade smitten sprede sig blandt dem, fordi det er den eneste måde at opnå den eftertragtede flokimmunitet for hele samfundet på. Corona vil være blandt os i årevis, så før eller siden smittes børnene formentlig alligevel. Dertil kommer, at alle over 12 år kan blive vaccineret, hvis de vil. Her og nu. Ingen behøver at vente på at få vaccinen, som nedsætter risikoen for smitte, alvorlig sygdom eller død til et meget, meget lavt niveau. Sat på spidsen: hvis man ikke som voksen lader sig vaccinere, er man selv ude om det. Så hvorfor skal vaccinerede personer, som tilfældigvis lever i et lokalområde med få andre vaccinerede, finde sig i, at deres hverdag spoleres af nye lokale nedlukninger? Det kan kun gå for langsomt med at få smækket det våbenskab i. Kommer der nye smittebølger og endnu farligere varianter, som vaccinerne ikke virker på, kan ministeren altid hurtigt åbne det igen. Sværere er det ikke.