Kristeligt Dagblad mener: EU-Kommissionens klimaudspil viser behovet for eftertanke

Grønne tanker møder sorte sind i nyt klimaudspil

Det sorte sind kan blive helt overvældet af en sommer med dræbende oversvømmelser i Tyskland, varmedødsfald i det nordlige Canada og historisk mange skovbrande. Hvad skal det nytte, spørger det helt radikalt. Og nu EUKommissionen, der vil sænke EU-landenes udledning af drivhusgasser med 55 procent i 2030 og helt vil afskaffe benzin- og dieselbiler i 2035. Jamen, har Kommissionen da tænkt på, hvem der skal købe den benzinbil, du lige har købt for 200.000 kroner? Markedet vil jo blive oversvømmet af brugte benzin-biler, som ingen gider købe. En elbil? Der er ingen steder at lade den op, og desuden tager det en krig, som in-gen med egen bil har tid til at vente på. Hvortil kommer, at Kommissionen vil lægge både benzin og olie ind under kvotesystemet. Helt sikkert med højere varmeregninger til følge. Ligesom man vil lægge told på cement og metal, der produceres uden for EU. Det er dømt til at ende i en handelskrig. Det hænger ikke sammen.

Det grønne sind maner de sorte tanker til at tænke efter igen. Jo, den grønne omstilling kan godt blive dyr og besværlig, men så er det da heldigt, at den skal gennemføres i den rigeste periode i verdenshistorien. De sorte tanker skulle tage med på en tur i en helikopter, selvom den endnu ikke er batteridrevet. Se det hele lidt fra oven. Nede på jorden handler alt for tiden om klima, om halvanden grad og stigende verdenshave, men set oppefra er der meget mere på spil. Kloden er rund og sikret bag en tynd atmosfære. Dernede er der en begrænset mængde af ressourcer, som den nuværende generation brænder af i et historisk vildt tempo. Det kan ikke blive ved. Oliefelterne vil blive tomme, det samme vil miner, der producerer en lang række sjældne metaller, som man putter i computere og telefoner, som får lov at lyse op i nogle få år, før de bliver smidt på lossepladsen. For det er jo stadig billigere bare at grave dybere huller og hente flere råstoffer op end at reparere. Det hænger slet ikke sammen.

De sjældne metaller bliver der i den grad brug for til batterier, elbiler, vindmøller og solpaneler, især da hvis det er meningen, at alle syv milliarder mennesker dernede skal have del i den enorme velstand. Skal de det? I så fald burde de sorte tanker kunne affinde sig med, at de ikke skal styre bilen ind på en benzintank hver uge for at kunne flytte sig fra a til b. Eller med at den næste elektriske bil bliver dyrere, mens den bliver billigere at køre i, fordi udgifterne til vedligehold er meget lavere med eldrift.

Det grønne sind burde på en eller anden måde også udvide sin horisont. Klima er ikke alt. Der er også noget, som hedder balance. EU-Kommissionen vil oprette en social fond på 500 milliarder euro, som skal gøre omstillingen lettere for nogle af de miljømæssigt sorteste lande i Europa. Man vil ikke igen have gule veste i gaderne, fordi borgerne ikke kan acceptere en højere benzinregning. Det er sikkert en god idé, som Europas stats- og regeringschefer kan forfine i forhandlinger de kommende måneder. Men uanset, hvad de når frem til, står én ting fast. Skal vi forbedre miljøet, ikke kun for os selv, men også kommende generationer, er der behov for, at det grønne sind og de sorte tanker kommer bedre på bølgelængde.