Et kæmpe fremskridt for ligestillingen eller unødig indblanding fra statens side i familiernes liv? Et stort plus på far-barn-balancen eller et angreb på rigtige mænd, der hellere vil skifte dæk end bleer? Tvang eller rettighed?
Automatreaktionerne var klar, da arbejdsmarkedets parter tidligere på ugen enedes om, at far skal have ret til 11 uger af den et år lange barselsorlov, det danske samfund tilbyder. Præcis i øvrigt som et EU-direktiv pålægger medlemslandene at indføre, og det ligger derfor lige for, at et flertal i Folketinget nu gør aftalen til lov.
Men selvom debatten hurtig tog fart, er sandheden, at det blot er et mindre skvulp i en mere end 100 år lang udvikling. Det er således 120 år siden, at fabriksarbejdersker blev forbudt at arbejde fire uger efter fødslen. Siden kom flere kvinder på arbejdsmarkedet, og forbud blev til rettigheder, og undervejs fulgte der også økonomisk kompensation. I 1984 fik fædre ret til orlov i to uger efter fødslen, og det helt store kvantespring set med børnenes øjne kom i 2002, hvor den borgerlige regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) fordoblede barselsorloven fra et halvt til et helt år.
Der er næppe noget så livsomvæltende som at stifte familie. Man kan have læst nok så mange bøger og googlet alle hjørner af internettet. Når først et lille væsen flytter ind og man bliver mor og far, er læringskurven stejl.
Hvor glædelig en begivenhed, det end er, er det også en sårbar og udsat periode for parforholdet. Ifølge statistikkerne er det typisk, når børnene er to til fem år, at familierne går op i limningen, og forældrene bliver skilt. Ofte med mange kedelige konsekvenser for ikke mindst børnene.
De fleste med hukommelsen intakt vil formentlig skrive under på, at det er hårdt arbejde at have små børn. Og ikke overraskende tyder meget på, at det går bedst, hvis man hjælpes. I hvert fald viser forskning, at skilsmissetallene er lavere i de familier, hvor der opleves en mere ligelig fordeling af de huslige opgaver, og i det lys er det positivt, at der nu rykkes ved den hidtidige balance, hvor mor har taget 90 procent af barselsorloven.
Uanset hvor indædt barnets første leveår debatteres, er der imidlertid kun tale om begyndelsen. Danske børn under tre år er de småbørn i Europa, der tilbringer allermest tid i institution. Med det følger mange morgener, hvor der skal afleveres og eftermiddage, hvor der skal hentes. Snotnæser, der afløses af omgangssyge.
Når fædrene i lidt højere grad bliver en del af de alleryngstes hverdag, kan man håbe på en mere ligelig fordeling af de opgaver til glæde for ikke mindst børnene. For med en endnu mere engageret far følger forhåbentlig en samfundsdebat om måden, hvorpå vi generelt har indrettet livet for småbørnsfamilier. For her savnes der stadig svar på det spørgsmål, daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stillede i sin nytårstale i 1998: Kan vi ikke gøre det lidt bedre?