Kristeligt Dagblad mener: Hysteriske reaktioner på abortdebat skygger for fakta

Uanset hvad man mener om abort, er det vigtigt, at alle fører debatten på et oplyst grundlag. Og i et land med udpræget lokalt selvstyre, burde det ikke føre til ramaskrig, at delstater selv må bestemme

Fra mediedækningen af diverse demonstrationer kan man nemt få det indtryk, at retten til abort nu afskaffes i USA. Men det er bestemt ikke tilfældet, skriver Kristeligt Dagblads kulturredaktør.
Fra mediedækningen af diverse demonstrationer kan man nemt få det indtryk, at retten til abort nu afskaffes i USA. Men det er bestemt ikke tilfældet, skriver Kristeligt Dagblads kulturredaktør. . Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix.

Ugens suverænt største værdipolitiske nyhed kommer fra USA's højesteret og rummer potentielt vidtrækkende konsekvenser, også udenfor landets grænser. Retten til fri abort, som amerikanerne har kendt den siden 1973 med højesteretsafgørelsen "Roe mod Wade", bliver muligvis ændret.

Et lækket dokument fra et dommerflertal i højesteret har sat Washington debatmæssigt i brand, og mange kommentatorer forudser med rette, at abortspørgsmålet med lækagen bliver et af hovedemnerne i det kommende midtvejsvalg.

Uanset hvad man mener om abort, er det imidlertid vigtigt, at alle fører debatten på oplyst grundlag. Fra mediedækningen udenfor USA kan man nemt få det indtryk, at retten til abort nu afskaffes i USA. Det er bestemt ikke tilfældet.

Det, som et muligt flertal i højesteret lægger op til, er at give de amerikanske delstater lov til at bestemme selv i abortspørgsmålet. I et land med udpræget lokalt selvstyre, hvor talrige spørgsmål om alt fra hastighedsbegrænsninger til sammensætningen af skolebestyrelser afgøres på delstatsligt eller lokalt niveau, burde det ikke føre til ramaskrig, at Montana, Mississippi og alle de andre delstater også i abortspørgsmålet må stå fri.

Den historiske baggrund for den aktuelle debat er, at højesteret, der i 1970'erne var betydeligt mere aktivistisk end både før og efter i historien, gjorde abortspørgsmålet landsdækkende og lovgav om det følsomme område på et tidspunkt, hvor emnet langt fra var færdigdebatteret folkeligt.

En ekspert i vælgeradfærd kunne i avisen i går fortælle, at den gennemsnitlige amerikaner ikke er voldsomt optaget af abort, og har svært ved at forholde sig kategorisk til så nuanceret et emne. Det forstår man godt. Men netop fordi en aktivistisk højesteret politiserede det eksistentielt set nuancerede dilemma og pålagde alle at forholde sig juridisk og kategorisk - er du for eller imod, ja eller nej? - til et notorisk komplekst personligt spørgsmål, udviklede abortdebatten sig så uforsonligt.

Den anden store misforståelse om abort i USA handler om, hvornår kvinder kan få foretaget en abort. Fra mediedækningen kan man få det indtryk, at dansk og amerikansk abortlovgivning nok sådan cirka er den samme. Men nej. "Roe mod Wade" giver i princippet kvinder i USA ret til abort frem til cirka den 24. graviditetsuge. Det er dobbelt så lang tid som i Danmark.

USA har altså i årtier haft en lovgivning, som danske vælgere efter alt at dømme vil opfatte som alt for vidtgående, hvis den blev indført her. At delstaterne - måske - får lov til selv at vurdere, om 24 uger (efter hvilke fosteret er levedygtigt udenfor livmoderen), måske er lige lovligt højt sat, varsler ikke det amerikanske demokratis undergang.

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.