For mange mennesker er sommerferien også læseferie. Først med en bog i hånden kan man synke ned i liggestolen og slappe helt af. Det gælder desværre ikke alle børn. Faktisk læser de færreste danske børn bøger. Mange af dem opfatter det som lektier. Men først og fremmest har skærmen overtaget bogens plads. Enkelte bruger den til at læse på, men de fleste bruger den til film og sociale medier.
Det er et større tab, end man umiddelbart gør sig klart. Læsning er indgangen til en anden verden. Den åbner til nye livsforståelser, for den giver indblik i andre menneskers tilværelse, følelsesliv og tænkning. Derfor fremmer litteraturen den menneskelige empati. Læsning er en måde at få viden på, den skærper den kritiske sans, og den styrker læserens eget sprog. Læsning øger ordforrådet, og har man magt over sproget, kan man komme langt her i livet. Kort sagt styrker læsning menneskers sproglige evner og udvikler indsigt til at forstå sig selv, sine omgivelser og verden.
Der kan ikke siges noget dårligt om læsning. Men det kan der desværre om den voldsomme digitalisering af menneskers hverdag. Det er dokumenteret grundigt i undersøgelser, at børns brug af skærme reducerer deres læsning af bøger, og noget tilsvarende gør sig formentlig gældende for voksne.
Nogle kommuner sætter en ære i, at de lokale skoler fremstår som digitale frontløbere, hvor børn – ud over deres smartphone – udstyres med iPads og computere.
Skolerne burde gøre langt mere for at få børnene til at læse rigtige bøger og helst på papir, da papirlæsning øger indlæringen. For to år siden gik biblioteker, forlag, forfattere og andre sammen om en national læsestrategi, fordi alt for få børn har glæde ved at læse litteratur. Om det har virket, er nok for tidligt at sige. Der skal sættes ind på mange fronter, først og fremmest i hjemmet, men i høj grad også i skolen og på landets biblioteker. Senest er lærere begyndt at tage deres elever med til stedlæsning, så en roman, der foregår i et tog, faktisk læses i en togvogn, eller en roman, der handler om sport, læses på et stadion. Det fremmer lysten og dermed også læsningen.
Sidste år tog burgerkæden McDonald’s initiativ til at sælge børnemenuer sammen med børnebøger. Argumentet lød, at læsning fremmer børns udvikling og fantasi.
Man gør det, man er god til, og hvis man ikke bliver en god læser, dropper man bøgerne.
Der sker meget godt i disse år. For eksempel hører især unge podcasts og lydbøger. Og så har der altid været ikkeboglige mennesker til. Men det nye er, at alt for mange bliver alt for dårlige læsere. Allerede nu er det ved at være socialt stigmatiserende at være skærmafhængig. Det giver i stigende grad status at have evnen til at kunne koncentrere sig og fordybe sig ved boglæsning. Det vil være synd, hvis for mange aldrig får lysten og evnen til at læse, når læsning nu er godt for stort set alt.