Kristeligt Dagblad mener: Ønsker Khader en fremtid i politik, skylder han en forklaring

Det er muligt, at Khader ikke kan eller vil komme med den forklaring. Men hans mulige vej tilbage i politik går ikke igennem benægtelser, tavshed eller injurieanklager

De Konservative har meddelt Naser Khader, at han ikke længere kan være medlem af partiet. Derfor har han forladt partiet.
De Konservative har meddelt Naser Khader, at han ikke længere kan være medlem af partiet. Derfor har han forladt partiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

At Naser Khader onsdag blev ekskluderet af Det Konservative Folkeparti som konsekvens af talrige anklager om seksuelle krænkelser og overgreb, er ikke en stor overraskelse. Men det er ikke desto mindre et markant kapitel i nyere dansk politisk historie, hvor Khaders skæbne nu føjer sig til den række af fremtrædende politikere, der som følge af anklager om krænkelser har måttet forlade tillidsposter og partier – og i flere tilfælde helt træde ud af politik.

Anklagerne mod Naser Khader, som de blandt andet er beskrevet af DR, er langt de alvorligste blandt de aktuelle krænkelsessager i dansk politik. I alt er der nu tale om syv kvinder, hvis beskyldninger i den advokatundersøgelse, De Konservative har fået foretaget, støttes af 17 vidner. Men trods sagernes alvor, og selvom Khader nu er fortid som konservativt folketingsmedlem, er det endnu for tidligt at dømme ham ude af dansk politik.

I sidste ende vil det blive afgjort af vælgerne og af, om Khader selv vælger at forfølge en politisk karriere. Men hvis Khader, der uomtvisteligt er blandt de mest markante skikkelser i moderne dansk politik, og som med store personlige omkostninger har præget dansk værdidebat i mere end to årtier, rent faktisk ønsker sig en fremtid i politik, så skylder han offentligheden og vælgerne en forklaring, som rækker ud over det hidtidige ”benægt, benægt, benægt”.

Anklagerne mod ham har en karakter og et omfang, som gør det mere end vanskeligt at betragte dem som ren og skær fantasi og bagvaskelse. Nogle af sagerne er så alvorlige, at de efter alt at dømme, og i det omfang de kan bevises, falder inden for straffelovens bestemmelser om seksuelle overgreb, og man kan, uden at bebrejde ofrene, undre sig over, at ingen af sagerne er blevet meldt til politiet, da de fandt sted. Det kan der være flere forklaringer på, herunder ikke mindst at fraværet af konkrete, fysiske beviser på overgreb både dengang og nu kan gøre det særdeles vanskeligt at fælde dom i den type af sager. Men ligesom Naser Khader ikke skal dømmes på forhånd alene ud fra anklagerne, lige såvel må man slå fast, at også forhold, der unddrager sig straf, kan have rod i virkeligheden.

Indtil videre har Khader afvist, at det sidste skulle være tilfældet, og på Facebook beskriver han anklagerne som ”påstande, rygter og sladder”. Men det er og bliver vanskeligt at se et fundament for Khaders politiske troværdighed, hvis han ikke tager det på sig at forklare, hvorfor så mange kvinder hævder, at han har udsat dem for seksuelle overgreb.

Det handler ikke om dyneløfteri eller om, at Khader ikke som alle andre har ret til privatliv, som han også argumenterer med på Facebook. Det handler om, at arbejdet som politiker er et offentligt tillidshverv, hvis grundkapital netop er tillid, og som derfor stiller nogle fundamentale krav til den enkelte politikers dømmekraft og selvindsigt.

Det er muligt, at Khader ikke kan eller vil komme med den forklaring. Men hans mulige vej tilbage i politik går ikke igennem benægtelser, tavshed eller injurieanklager. Den vej opstår kun, hvis Khader er i stand til at udvise så megen selvindsigt, at han kan tilvejebringe en troværdig forklaring på, hvorfor hans handlinger over mange år har fået et stort antal kvinder til at anklage ham for overgreb.

I sit politiske virke har Khader ofte udvist en veludviklet sans for, hvad mennesker som flest er optaget af i den fælles, politiske offentlighed. Og nej, de er ikke optaget af dyneløfteri eller nyfigenhed – men derimod af troværdige politikere, som i deres engagement og lidenskab for at løse politiske udfordringer samtidig viser sig værdige til vælgernes tillid og agtelse. Vælgerne må afgøre, om Naser Khader igen en dag kan gøre sig fortjent til det ansvar. Men det begynder med, at Khader ihukommer de kloge ord, som kan føres tilbage til templet i Delfi: Kend dig selv.