Fysiske bøger i hjemmet gør børn til bedre læsere. Og jo bedre man læser, jo bedre uddannelse får man senere i livet. Det er konklusionen på en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet, der blev omtalt i avisen torsdag.
Henover weekenden er artiklen om den direkte sammenhæng mellem adgangen til bøger – og aviser for den sags skyld – og uddannelsesniveau blev læst og delt et stort antal gange. Mange føler sig måske bekræftet i, at læsningen ved sengekanten, da børnene var små, var utrolig godt givet ud. Andre tager måske den nye forskning som et wake up-call og sætter ekstra skub i læsningen på hjemmefronten.
Uanset motiver er den store interesse for børnebøgers betydning bekræftende. Det kan måske synes indlysende, at jo mere man læser, jo bedre en læser bliver man. Men noget tyder på, at det ikke er indlysende for alle, for en udbredt fordom er, at man ikke behøver læse lange og mange bøger, for man kan ”jo google sig til alt”.
Desuden er den nye forskning en påmindelse om, at læsning ikke er en færdighed på linje med andre, man lærer i skolen, men noget helt grundlæggende – en basic skill, kalder forskerne det – der sætter børn i stand til at indoptage viden i alle fag, og ikke bare i dansk.
Derfor er det også hovedløst, at man i folkeskolen har omfavnet digitaliseringen noget nær kritikløst og mange steder på kort tid skiftet fysiske bøger ud med digitale læringsværktøjer. Bortset fra andre utilsigtede konsekvenser har prioriteringen social slagside, for det er netop fysiske bøger, som elever, der ikke kommer fra reolbeklædte hjem, har brug for – og ikke flere skærme, som alt for mange børns liv i forvejen er fyldt op med.
Hvis borgerne ikke vil komme til bøgerne, må bøgerne komme til dem. En anden opsigtsvækkende konklusion i undersøgelsen er nemlig, at folkebibliotekerne ikke opfylder deres mål. Det er dem, der i forvejen læser meget, der oftest benytter bibliotekerne. Det er godt for denne gruppe – men hvis målet er at gøre bøger tilgængelige for alle uanset socio-økonomisk baggrund, er konklusionen, at langtfra alle benytter sig af tilbuddet.
Derfor bør man politisk tænke i andre løsninger end de nuværende. Når læsning i barndommen er afgørende for uddannelse og livskvalitet, bør bøger nå bredere ud, end det sker i dag. Om det er kommunale bogpakker i barselsgave eller opfordring til læsning fra daginstitutionernes side skal være usagt. Men at flere bør læse mere er indlysende. Vi har haft trykte, masseproducerede bøger siden 1500-tallet. De er stadig den bedste gave, man kan give børn.